Besøgsbekendtgørelsen § 17
Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni 2022I medfør af § 51, stk. 5 , § 53, stk. 3 , § 54, stk. 3 , § 73, stk. 4 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 1. Besøg til indsatte i fængsler og arresthuse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
En indsat har ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men ikke 3 år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet, og kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 54, stk. 2 .
Stk 2. Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter,
1) at betingelserne i § 16, stk. 2, nr. 1-3 , er opfyldt,
2) at de sociale myndigheder, på baggrund af en udtalelse fra kriminalforsorgen om forholdene i den pågældende institution, herunder de bygningsmæssige forhold og den aktuelle sammensætning af indsatte og en eventuel besigtigelse af institutionen, vurderer, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet, og
3) at kriminalforsorgsområdet herefter, bl.a. på baggrund af de sociale myndigheders vurdering, tillige finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet.
Stk 3. Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en indsat få tilladelse til at have eller beholde et barn hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 3 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her