Bidragsbekendtgørelsen § 12
Bekendtgørelse om børne- og ægtefællebidrag.
Bekendtgørelse nr. 285 af 20. marts 2019I medfør af § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, som ændret ved lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 61, stk. 2, nr. 3, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold , som ændret ved lov nr. 1711 af 27. december 2018, og § 58 a, stk. 4, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning , jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 29. januar 2019, fastsættes:
Kapitel 4. Ændringstidspunkter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
En ændring af et børnebidrag eller et ægtefællebidrag har virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen, jf. dog stk. 2-4 og §§ 13 og 14 .
Stk 2. I følgende situationer har en ændring af et bidrag virkning fra et tidligere tidspunkt end efter det efter stk. 1 fastsatte:
1) Sagsbehandlingen er trukket urimeligt længe ud på grund af Familieretshuset, domstolene eller en af sagens parter.
2) Bidragsbetalerens indtægt reduceres på grund af arbejdsledighed.
3) Når et bidrag, der tilkommer det offentlige, nedsættes eller bortfalder.
4) Barnet flytter fra den ene forælder til den anden.
5) Et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, tager ophold hos bidragsbetaleren.
6) Bidragsbetaleren anses ikke som far eller medmor til barnet efter børneloven.
7) En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag tilsidesættes.
Stk 3. Hvis et barn modtager børnepension, der hidrører fra bidragsbetalerens pensionsordning eller lignende, bortfalder eller nedsættes børnebidraget normalt fra det tidspunkt, hvor børnepensionen har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter tidspunktet for børnepensionens udbetaling.
Stk 4. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan det i afgørelsen fastsættes, at en ændring af et bidrag har virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end det efter stk. 1-3 fastsatte.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her