Bødebekendtgørelsen § 11
Bekendtgørelse om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde.
Bekendtgørelse nr. 1250 af 29. november 2019I medfør af § 90, stk. 3 , § 93, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, jf. § 997, stk. 2, 2. pkt. , og § 1013, stk. 4, i lov om rettens pleje , jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019, og jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden , som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, fastsættes:
Kapitel 3. Forvandlingsstraf for bøde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
En afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde bortfalder, når skyldneren ansøger om eftergivelse eller henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. Er en tilsvarende afgørelse om forvandlingsstraf tidligere bortfaldet som følge af en ansøgning fra skyldneren, bortfalder afgørelsen om forvandlingsstraf dog kun, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at følgende betingelser er opfyldt:
1) Den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort.
2) Der er i øvrigt særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.
Stk 3. Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en ansøgning, som nævnt i stk. 1 eller stk. 2 , orienterer restanceinddrivelsesmyndigheden hurtigst muligt – eventuelt telefonisk – politiet herom. Er ansøgningen omfattet af stk. 2 , orienteres politiet samtidig om, hvorvidt restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at betingelserne for bortfald af afgørelsen om udståelse af bødeforvandlingsstraffen er til stede, jf. stk. 2, nr. 1 eller 2 .
Stk 4. Stk. 3, 1. pkt. , finder tilsvarende anvendelse, hvis skyldneren, efter at sagen er oversendt fra restanceinddrivelsesmyndigheden til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, helt eller delvis indbetaler det skyldige beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her