Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Institutionerne og retskilderne
    • Kapitel 1. Baggrund og karakteristika (Side 29 – 51)
      • 1. Historisk udvikling
        • 1.1. De oprindelige traktater
        • 1.2. De første udvidelser af samarbejdet
        • 1.3. Fællesakten og brug af kvalificeret flertal i Rådet
        • 1.4. Maastrichttraktaten
        • 1.5. Udvidelserne i midten af 1990’erne
        • 1.6. Amsterdamtraktaten
        • 1.7. Nicetraktaten og udvidelsen mod øst
        • 1.8. Fra forfatningstraktaten til Lissabontraktaten
      • 2. EU-rettens karakteristika
      • 3. Unionens værdier, mål og politikker
      • 4. Udtræden af Unionen – Brexit
      • 5. Lidt om den anvendte terminologi og nummereringen af traktatbestemmelserne
      • 6. Vigtige kilder for EU-materiale
    • Kapitel 2. Retsgrundlaget for Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union (Side 53 – 69)
      • 1. Suverænitetsafgivelse og grundlovens § 20
      • 2. De danske ansøgninger om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber
      • 3. Opbygningen af traktatgrundlaget for Danmarks medlemskab – Færøernes og Grønlands stilling
      • 4. Tiltrædelsesloven
        • 4.1. Lovens vedtagelse
        • 4.2. Tiltrædelseslovens opbygning og dens angivelse af de overladte beføjelser
        • 4.3. Ændring af tiltrædelsesloven i forbindelse med traktatændringer
        • 4.4. De danske EU-forbehold
          • 4.4.1. Det nationale kompromis og Edinburghafgørelsen
          • 4.4.2. De enkelte EU-forbehold
            • 4.4.2.1. Unionsborgerskab
            • 4.4.2.2. Euro-forbeholdet
            • 4.4.2.3. Forsvarsforbeholdet
            • 4.4.2.4. Retsforbeholdet
        • 4.5. Tiltrædelsesloven på prøve – Højesterets domme i sagerne Maastricht, Lissabon og Ajos
    • Kapitel 3. Institutionerne (Side 71 – 107)
      • 1. Unionens institutionelle system
      • 2. Kommissionen
        • 2.1. Sammensætning
        • 2.2. Udnævnelsesproceduren
        • 2.3. Uafhængighed
        • 2.4. Funktionsperiode og afskedigelse
        • 2.5. Kommissionens opgaver
        • 2.6. Nærmere om Kommissionens organisation
        • 2.7. Nærmere om kollegialitetsprincippet
        • 2.8. Nærmere om personellet
      • 3. Europa-Parlamentet
        • 3.1. Europa-Parlamentets organisation
          • 3.1.1. Det politiske plan
          • 3.1.2. Det administrative plan
        • 3.2. Europa-Parlamentets funktioner
      • 4. Rådet
        • 4.1. Sammensætning
        • 4.2. Formandskabet
        • 4.3. Stemmeregler i Rådet
          • 4.3.1. Hovedreglen og undtagelserne
          • 4.3.2. Nærmere om det kvalificerede flertal
        • 4.4. Nærmere om mødeoffentlighed og dokumentoffentlighed i Rådet
      • 5. Det Europæiske Råd
      • 6. Domstolen og Retten
        • 6.1. Dommerne
        • 6.2. Generaladvokaterne
        • 6.3. Organisation af Domstolen og Retten
          • 6.3.1. Domstolen
          • 6.3.2. Domstolens administration
          • 6.3.3. Retten
      • 7. Den Europæiske Ombudsmand
        • 7.1. Udnævnelse og uafhængighed
        • 7.2. Ombudsmandens kompetence
        • 7.3. Betingelser for realitetsbehandling
        • 7.4. Sagsbehandlingen ved ombudsmanden
    • Kapitel 4. EU-retskilderne (Side 109 – 135)
      • 1. EU-retten – en særlig retsorden
      • 2. Retskilderne
        • 2.1. Traktaterne
        • 2.2. Unionsretlig lovgivning – de afledte eller sekundære retsregler
          • 2.2.1. Forordninger
          • 2.2.2. Direktiver
          • 2.2.3. Afgørelser
          • 2.2.4. Henstillinger og udtalelser og andre ikke-bindende retsakter
        • 2.3. Traktater indgået af Unionen med tredjestater eller andre internationale organisationer
        • 2.4. Retspraksis
          • 2.4.1. Domstolens fortolkningsstil
          • 2.4.2. Brug af forarbejder og præambler i forbindelse med fortolkning af EU-retlige regler
          • 2.4.3. Betydningen af medlemsstaters erklæringer
        • 2.5. Retsprincipper og grundrettigheder
        • 2.6. Retskildernes indbyrdes forhold
        • 2.7. Officielle adgange til retskilderne
    • Kapitel 5. Hjemmel og lovgivningsprocedure (Side 137 – 170)
      • 1. Princippet om tildelte kompetencer, herunder kravet om hjemmel
      • 2. Grænser for institutionernes skøn ved valg og anvendelse af hjemmel
        • 2.1. Retsprincippers og grundrettigheders betydning ved valg af hjemmel
          • 2.1.1. Magtfordrejningsprincippet
          • 2.1.2. Lighedsprincippet
          • 2.1.3. Nærhedsprincippet
          • 2.1.4. Proportionalitetsprincippet
          • 2.1.5. Protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
          • 2.1.6. Beskyttelse af en berettiget forventning
        • 2.2. Grundrettigheder
          • 2.2.1. Særlige EU-retlige grundrettigheder
          • 2.2.2. Klassiske grundrettigheder
      • 3. De vigtigste hjemmelsbestemmelser
      • 4. Lovgivningsprocedurerne
        • 4.1. Kommissionens initiativmonopol og retten til at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag
          • 4.1.1. Overordnet om Kommissionens ret til at fremsætte lovforslag og om retten til at opfordre Kommissionen til at foreslå
          • 4.1.2. Kommissionens udarbejdelse af lovforslag
        • 4.2. Den almindelige lovgivningsprocedure efter at Kommissionen har fremsat sit forslag
        • 4.3. Særlige lovgivningsprocedurer
      • 5. Delegation af lovgivningskompetence og tildeling af gennemførelsesbeføjelser – Komitologi
      • 6. Den danske beslutningsprocedure
    • Kapitel 6. EU-rettens virkning i national ret (Side 171 – 230)
      • 1. Indledning
      • 2. Fortolkningspligten
        • 2.1. Pligtens oprindelse
        • 2.2. Hvilke nationale regler skal fortolkes konformt med hvilke EU-retlige regler?
        • 2.3. Pligtens rækkevidde
      • 3. Direkte virkning
        • 3.1. Traktaten
        • 3.2. Forordninger
        • 3.3. Direktiver
          • 3.3.1. Direktivers direkte virkning
          • 3.3.2. Horisontal virkning
          • 3.3.3. Afgrænsningen af en »medlemsstat«
          • 3.3.4. Betingelserne for direkte virkning
        • 3.4. Afgørelser
        • 3.5. Charteret om grundlæggende rettigheder
        • 3.6. Generelle principper
        • 3.7. Internationale aftaler
        • 3.8. Det tidsmæssige aspekt
      • 4. EU-rettens forrang
        • 4.1. Forrangsprincippets indførelse
        • 4.2. Konflikter med nationale grundlove
        • 4.3. Processuelle aspekter af gennemførelsen af forrangsprincippet
      • 5. Tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-retten
      • 6. Medlemsstaternes erstatningsansvar
        • 6.1. Ansvarsbetingelserne
        • 6.2. Ansvarssituationerne
        • 6.3. Gennemførelse af erstatningskravet
    • Kapitel 7. Domstolskontrol (Side 231 – 287)
      • 1. Indledning
      • 2. Traktatbrudssøgsmålet
        • 2.1. Traktatbrudssøgsmålet med Kommissionen som sagsøger
          • 2.1.1. Den indledende procedure
          • 2.1.2. Søgsmålet ved Domstolen
          • 2.1.3. Dommen
          • 2.1.4. Manglende opfyldelse af en dom for traktatbrud
        • 2.2. Traktatbrudssøgsmålet med en medlemsstat som sagsøger
        • 2.3. Andre traktatbrudslignende søgsmål
      • 3. Annullationssøgsmålet
        • 3.1. Retsakter, der kan annulleres af EU-Domstolen – TEUF art. 263’s retsaktsbegreb
          • 3.1.1. Retsaktens ophav
          • 3.1.2. Retsaktens formelle betegnelse
        • 3.2. Hvem kan anlægge et annullationssøgsmål? – Søgsmålskompetence
          • 3.2.1. De privilegerede sagsøgere
          • 3.2.2. De semi-privilegerede sagsøgere
          • 3.2.3. Ikke-privilegerede sagsøgere
            • 3.2.3.1. Prøvelse af »retsakter, der er rettet til vedkommende«, TEUF art. 263, stk. 4, 1. led
            • 3.2.3.2. Prøvelse af »regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger«, TEUF art. 263, stk. 4, 3. led
            • 3.2.3.3. Prøvelse af en retsakt, der uden at være rettet til vedkommende berører denne umiddelbart og individuelt, TEUF art. 263, stk. 4, 2. led
            • 3.2.3.4. Kritikken af EU-Domstolens fortolkning af TEUF art. 263, stk. 4, 2. led, og den alternative adgang til domstolskontrol
        • 3.3. Annullationsgrundene
          • 3.3.1. Inkompetence
          • 3.3.2. Væsentlige formelle mangler
          • 3.3.3. Overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse
          • 3.3.4. Magtfordrejning
        • 3.4. Søgsmålsfrist
        • 3.5. Dommen
      • 4. Passivitetssøgsmålet
      • 5. Præjudicielle afgørelser
        • 5.1. Formål
        • 5.2. EU-Domstolens kompetence i forhold til national lovgivning
        • 5.3. EU-Domstolens kompetence i forhold til unionsretlige regler
        • 5.4. Hvilke nationale »retter« kan forelægge en sag for Domstolen?
        • 5.5. Forelæggelsesret og -pligt − »kan-retter« og »skal-retter«
          • 5.5.1. Hvornår kan en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
          • 5.5.2. Hvornår skal en ret forelægge et præjudicielt spørgsmål?
      • 6. Erstatningssøgsmålet
        • 6.1. Ansvar i og uden for kontrakt
        • 6.2. Ansvarsgrundlaget − en retsstridig adfærd
        • 6.3. Et økonomisk tab
        • 6.4. Årsagsforbindelse mellem retsstridig adfærd og tab
  • Del II. Den frie bevægelighed
    • Kapitel 8. Diskriminations- og restriktionsforbuddet (Side 291 – 333)
      • 1. Indledning
        • 1.1. Diskriminations- og/eller restriktionsforbud
        • 1.2. Forholdet til harmoniseringen
      • 2. Diskriminationsforbuddet
        • 2.1. Direkte og /skjult diskrimination
        • 2.2. Art. 18 – generelt forbud mod forskelsbehandling grundet nationalitet
        • 2.3. Mestbegunstigelsesprincippet (Most favoured nation principle)
      • 3. Restriktionsforbuddet
      • 4. Traktatmæssige undtagelser
      • 5. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
        • 5.1. Hindringer opstillet af et ved udrejse og eksport
        • 5.2. Tidligere udøvelse af traktatsikrede rettigheder
        • 5.3. Bolig i udlandet
        • 5.4. Afgifter på varer der transporteres inden for landets grænser
        • 5.5. Unionsborgerskabet
      • 6. Omvendt diskrimination
      • 7. De berettigede
      • 8. De forpligtede
        • 8.1. Afgrænsning af en »medlemsstat«
        • 8.2. Private
      • 9. Den territoriale anvendelse
    • Kapitel 9. Varernes frie bevægelighed (Side 335 – 480)
      • 1. Indledning
        • 1.1. Afgiftsmæssige og ikke-afgiftsmæssige hindringer
        • 1.2. Definition af varer
        • 1.3. Varer hidhørende fra tredjelande
      • 2. Toldunionen samt forbuddet mod told og afgifter med tilsvarende virkning: art. 30
        • 2.1. Toldunionen
        • 2.2. Forbuddet mod told og toldlignende afgifter
        • 2.3. Afgifter der ikke er omfattet af art. 30
          • 2.3.1. Interne afgifter
          • 2.3.2. Afgifter eller gebyrer som vederlag for erlagt ydelse
          • 2.3.3. Afgifter eller gebyrer påført som følge af EU-retlige krav
      • 3. Forbuddet mod diskriminerende interne afgifter: art. 110
        • 3.1. Generelle bemærkninger
        • 3.2. Art. 110, stk. 1 – diskriminerende afgifter
          • 3.2.1. Afgift på varer
          • 3.2.2. Diskriminationstesten
          • 3.2.3. Diskriminationens form
          • 3.2.4. Ingen indenlandsk produktion
        • 3.3. Art. 110, stk. 2 – protektionistiske afgifter
        • 3.4. Varer med oprindelse fra tredjelande
        • 3.5. Eksport
        • 3.6. Sammenfatning om told og afgifter
      • 4. Forbud mod indførselsrestriktioner: art. 34
        • 4.1. Handelshindringsbegrebet
          • 4.1.1. Kvantitative indførselsrestriktioner
          • 4.1.2. Foranstaltninger med tilsvarende virkning: Dassonville og Cassis de Dijon
          • 4.1.3. Udvidelse af handelshindringsbegrebet
          • 4.1.4. Indskrænkning af handelshindringsbegrebet: Keck
            • 4.1.4.1. Produktkrav samt krav til salgsformer
            • 4.1.4.2. Keck-doktrinens to led
            • 4.1.4.3. Foranstaltninger der hverken er produktkrav eller krav til salgsformer
          • 4.1.5. Sammenfatning
        • 4.2. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.2.1. Reguleringen af betingelserne for import
          • 4.2.2. Krav til produktets indre og ydre kendetegn
            • 4.2.2.1. Krav til produktets sammensætning
            • 4.2.2.2. Forbehold af særlige betegnelser
            • 4.2.2.3. Krav til emballage og krav om mærkning
            • 4.2.2.4. Immaterialrettigheder
          • 4.2.3. Markedsføringsforbud
          • 4.2.4. Regulering af produktionen
          • 4.2.5. Prisregulering
          • 4.2.6. Reklame- og markedsføringsregler
          • 4.2.7. Anvendelsesforskrifter
          • 4.2.8. Regulering af distributionen i øvrigt
          • 4.2.9. Favorisering af indenlandsk produktion
      • 5. Forbud mod udførselsrestriktioner: art. 35
      • 6. Lovlige ind- og udførselsrestriktioner: art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
        • 6.1. Forholdet mellem art. 36 og Cassis de Dijon-doktrinen
        • 6.2. Proportionalitetsprincippet
        • 6.3. Betydningen af harmonisering Harmonisering - fuldstændig
        • 6.4. Hensynene efter Cassis de Dijon-doktrinen
          • 6.4.1. Hensynet til forbrugerbeskyttelsen
          • 6.4.2. God handelsskik
          • 6.4.3. Miljøhensyn
        • 6.5. Hensynene efter art. 36
          • 6.5.1. Menneskers og dyrs liv og sundhed
          • 6.5.2. Den offentlige sædelighed
          • 6.5.3. Den offentlige orden
          • 6.5.4. Den offentlige sikkerhed
          • 6.5.5. Beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret
            • 6.5.5.1. Indledning
            • 6.5.5.2. Diskriminerende lovgivning
            • 6.5.5.3. Konsumptionsprincippet og adgangen til parallelimport
              • 6.5.5.3.1. EU-rettens konsumptionsprincip
              • 6.5.5.3.2. Samtykkebetingelsen
              • 6.5.5.3.3. Konsekvensen af konsumption
            • 6.5.5.4. Særligt om varemærkerettigheder
              • 6.5.5.4.1. Opdeling af varemærker
              • 6.5.5.4.2. Ompakning og ommærkning
              • 6.5.5.4.3. Parallelimportørens markedsføring
            • 6.5.5.5. Særligt om ophavsrettigheder
      • 7. Statslige handelsmonopoler: art. 37
    • Kapitel 10. Retten til indrejse og ophold (Side 481 – 523)
      • 1. Fri bevægelighed for forskellige personkredse
        • 1.1. Reglernes udvikling
        • 1.2. Fri bevægelighed i forhold til lande uden for EU
        • 1.3. Planen for det følgende
      • 2. Opholdsdirektivets anvendelsesområde
        • 2.1. Krav om et grænseoverskridende element
        • 2.2. De berettigede
          • 2.2.1. Unionsborgere
          • 2.2.2. Familiemedlemmer
            • 2.2.2.1. Ægtefæller og registrerede partnere
            • 2.2.2.2. Efterkommere
            • 2.2.2.3. Forældre
            • 2.2.2.4. Andre familiemedlemmer
      • 3. Retten til udrejse og indrejse
        • 3.1. Udrejse
        • 3.2. Indrejse
        • 3.3. Grænsekontrol og Schengenreglerne
      • 4. Retten til ophold
        • 4.1. Ophold under tre måneders varighed
        • 4.2. Ophold over tre måneders varighed
        • 4.3. Retten til fortsat ophold i gæstelandet
        • 4.4. Retten til ubegrænset ophold i gæstelandet
      • 5. Alternativt opholdsgrundlag
        • 5.1. Udvidet opholdsret for børn og deres forældre
        • 5.2. Opholdsret for familie i unionsborgerens oprindelsesland, forudsat unionsborgeren udøver fri bevægelighed
        • 5.3. Opholdsret ved tilbagevenden til egen medlemsstat
        • 5.4. Opholdsret baseret på unionsborgerskabets kerneindhold
        • 5.5. Opholdsret ved nationalitetsskift
      • 6. Undtagelser til indrejse- og opholdsretten
    • Kapitel 11. Unionsborgernes øvrige rettigheder (Side 525 – 553)
      • 1. Indledning
      • 2. Politiske og konsulære rettigheder
      • 3. Beskyttelse af kerneindholdet af unionsborgerskabet
      • 4. Retten til fri bevægelighed: Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Generelt om unionsborgernes rettigheder under ophold
          • 4.1.1. Grundlaget for rettigheder – traktaten og opholdsdirektivet
          • 4.1.2. Opholdsret som betingelse for andre rettigheder
        • 4.2. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.2.1. Ret til sociale ydelser
            • 4.2.1.1. Erhvervsdrivende (og deres familie)
            • 4.2.1.2. Ikke-erhvervsdrivende (og deres familie)
            • 4.2.1.3. Arbejdssøgende
          • 4.2.2. Særligt om studiestøtte
            • 4.2.2.1. Erhvervsaktives (og deres families) adgang til studiestøtte
            • 4.2.2.2. Ikke-erhvervsaktives adgang til studiestøtte
          • 4.2.3. Navneregler
    • Kapitel 12. Arbejdskraftens frie bevægelighed (Side 555 – 586)
      • 1. Afgrænsning af emnet
      • 2. Den beskyttede personkreds
        • 2.1. Arbejdstageren
        • 2.2. Arbejdstagerens familie
        • 2.3. Arbejdssøgende
        • 2.4. Andre med en retlig interesse
        • 2.5. Kravet om en grænseoverskridende aktivitet
      • 3. De forpligtede
      • 4. Arbejdstagerens rettigheder
        • 4.1. Forbuddet mod direkte og skjult diskrimination
        • 4.2. Forbud mod restriktioner på adgangen til arbejdsmarkedet
        • 4.3. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.3.1. Adgang til beskæftigelse
          • 4.3.2. Ansættelsesvilkår
          • 4.3.3. Andre forhold
      • 5. Traktatmæssige undtagelser
        • 5.1. Hensynet til den offentlige orden mv.
        • 5.2. Beskæftigelse i den offentlige administration
    • Kapitel 13. Etableringsretten (Side 587 – 633)
      • 1. Indledning
      • 2. De berettigede personer og selskaber
        • 2.1. Personer
        • 2.2. Selskaber
      • 3. Etablering omfattet af art. 49
        • 3.1. Primær etablering
        • 3.2. Sekundær etablering
          • 3.2.1. Minimumskrav til etablering
          • 3.2.2. Datterselskaber
          • 3.2.3. Valg af etableringsform
        • 3.3. Særligt om etableringer i tredjelande
      • 4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Diskriminationsforbuddet
        • 4.2. Restriktionsforbuddet
        • 4.3. Særligt om personers etableringsret
        • 4.4. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.4.1. Krav til selskabers hjemsted og hovedaktivitet
          • 4.4.2. Krav til selskabsdeltagerne/virksomhedsejere
          • 4.4.3. Krav til ledelse mv.
          • 4.4.4. Hindringer for sekundær etablering
          • 4.4.5. Hindringer stillet af enten oprindelseslandet eller etableringslandet et
          • 4.4.6. Autorisationskrav, anerkendelse af eksamensbeviser og tildeling af koncessioner
          • 4.4.7. Særligt om grænseoverskridende omstruktureringer af selskaber
      • 5. Traktatmæssige begrænsninger i etableringsretten
        • 5.1. Offentlig myndighed
        • 5.2. Hensyn til den offentlige orden mv.
    • Kapitel 14. Den frie udveksling af tjenesteydelser (Side 635 – 680)
      • 1. Indledning
      • 2. Nærmere om begrebet »tjenesteydelser« og afgrænsningen af art. 56 i forhold til de øvrige friheder
        • 2.1. Tjenesteydelsesbegrebet
        • 2.2. Afgrænsning i forhold til art. 45 og 49
      • 3. De berettigede
        • 3.1. Tjenesteydelsen
        • 3.2. Tjenesteyderen og dennes familie
        • 3.3. Modtageren af tjenesteydelser
        • 3.4. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
      • 4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet
        • 4.1. Diskriminationsforbuddet
        • 4.2. Restriktionsforbuddet
          • 4.2.1. Testen anvendt for restriktioner
          • 4.2.2. Kravet om påvirkning af markedsadgangen
        • 4.3. Domstolens praksis: emneopdelt
          • 4.3.1. Bopæls- og etableringskrav
          • 4.3.2. Autorisationskrav
          • 4.3.3. Udstationering af medarbejdere
          • 4.3.4. Tjenesteydelser på sundhedsområdet
          • 4.3.5. Særligt om afgifter på tjenesteydelser
          • 4.3.6. Hasardspil
    • Kapitel 15. Kapitalens frie bevægelighed (Side 681 – 706)
      • 1. Hvorfor fri bevægelighed for kapital i det indre marked?
      • 2. Hvad er »kapitalbevægelser« og hvad er »betalinger« i TEUF art. 63’s forstand?
      • 3. Forbuddet mod restriktioner
        • 3.1. Restriktionsforbuddets rækkevidde
        • 3.2. Restriktionsforbuddet i praksis
      • 4. Undtagelserne til reglerne om kapitalens frie bevægelighed
        • 4.1. Den »almindelige« undtagelsesregel i TEUF art. 65
          • 4.1.1. National skattelovgivning, der sondrer mellem skatteydere mht. bopælssted eller kapitalanbringelse, TEUF art. 65, stk. 1, litra a
          • 4.1.2. Nationale foranstaltninger der hindrer overtrædelse af bl.a. nationale skatte- og afgiftsregler, TEUF art. 65, stk. 1, litra b
          • 4.1.3. En almindelig grænse for brug af undtagelserne − TEUF art. 65, stk. 3
        • 4.2. Undtagelser begrundet i tvingende almene hensyn
        • 4.3. Kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstater og tredjestater
        • 4.4. Særlige undtagelser for bestemte medlemsstater
        • 4.5. Betalingsbalanceproblemer
      • 5. Direkte virkning − hvem kan støtte ret på og hvem forpligtes af reglen om kapitalens fri bevægelighed
      • 6. Forholdet til de øvrige »friheder« i TEUF
        • 6.1. Forholdet til den frie etableringsret
        • 6.2. Forholdet til tjenesteydelsernes frie bevægelighed
      • 7. Internationalt samarbejde og Den Økonomiske og Monetære Union
        • 7.1. Den Økonomiske og Monetære Union
        • 7.2. Samarbejdet i IMF og OECD
  • Del III. Harmoniseringen – udvalgte emner
    • Kapitel 16. Introduktion til harmonisering (Side 709 – 725)
      • 1. Hvad er »harmonisering«, og hvad er harmoniseringens historie?
      • 2. Harmoniseringsmetoder
      • 3. Nationale regler, der fraviger harmoniseringsforanstaltninger
      • 4. Nærhedsprincippet
      • 5. Nogle overordnede virkninger af harmonisering
      • 6. Harmoniseringsforanstaltningernes kvalitet
      • 7. Konkurrence mellem de nationale retssystemer
    • Kapitel 17. Tekniske forskrifter og standarder (Side 727 – 762)
      • 1. Indledning
      • 2. Informationsproceduredirektivet
        • 2.1. Notifikationspligtige forskrifter
          • 2.1.1. Hvad udgør en teknisk forskrift?
          • 2.1.2. Hvornår skal medlemsstaterne notificere?
        • 2.2. Proceduren efter notifikationen
        • 2.3. Virkningen af manglende notifikation
        • 2.4. Proceduren for nationale standarder
        • 2.5. Andre informationsprocedurer
      • 3. Harmoniseringen efter den nye metode
        • 3.1. Udviklingen af den »nye metode«
        • 3.2. Opbygningen af et direktiv
        • 3.3. Harmonisering gennem standarder
        • 3.4. Overensstemmelsesvurdering
      • 4. Håndhævelse af tekniske forskrifter på ikke-harmoniserede områder
    • Kapitel 18. Adgang til og anerkendelse af uddannelse (Side 763 – 790)
      • 1. Indledning
      • 2. Den traktatfæstede adgang til uddannelse
        • 2.1. Unionens kompetence
          • 2.1.1. Traktatbestemmelser om uddannelse
          • 2.1.2. Betydningen af TEUF art. 20 om unionsborgerskabet for retten til uddannelse
        • 2.2. Domstolens praksis
        • 2.3. Hvilke uddannelser er omfattet af retten til lige adgang
      • 3. Adgang til uddannelse i henhold til forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen
        • 3.1. Arbejdstagerens adgang til uddannelse ifølge art. 7, stk. 3
        • 3.2. Arbejdstagerens børns adgang til uddannelse ifølge art. 10
      • 4. Gensidig anerkendelse af uddannelser og andre kvalifikationer
        • 4.1. Sammenhængen mellem adgang til uddannelse, gensidig anerkendelse af uddannelse og personers frie bevægelighed
        • 4.2. Traktatbestemmelser om gensidig anerkendelse af uddannelse
          • 4.2.1. Uddannelsen ønskes brugt i forbindelse med fast ophold i medlemsstaten
          • 4.2.2. Uddannelsen ønskes brugt i forbindelse med midlertidigt ophold i medlemsstaten
      • 5. Direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
        • 5.1. Formålet med direktiv 2005/36
        • 5.2. Direktivets anvendelsesområde
        • 5.3. Hvad indebærer anerkendelsen af uddannelsen?
          • 5.3.1. Det europæiske erhvervspas
          • 5.3.2. Erhverv udøvet i forbindelse med midlertidigt ophold i medlemsstaten – tjenesteydelser
          • 5.3.3. Erhverv udøvet i forbindelse med i forbindelse med fast ophold i medlemsstaten – etablering
        • 5.4. Særligt om vandelsattester mv.
    • Kapitel 19. Servicedirektivet (Side 791 – 825)
      • 1. Indledning
      • 2. Servicedirektivets anvendelsesområde
        • 2.1. Omfattede tjenesteydelser
        • 2.2. Hvilken type hindringer omfattes?
        • 2.3. Kravet om grænseoverskridende aktivitet
      • 3. Tjenesteydernes etableringsret
        • 3.1. Centrale begreber
        • 3.2. Tilladelsesordninger
        • 3.3. Forbudte krav
        • 3.4. Krav der skal evalueres
      • 4. Fri udveksling af tjenesteydelser
        • 4.1. Retten til fri udveksling af tjenesteydelser
        • 4.2. Modtagerens rettigheder
      • 5. Tjenesteydelsens kvaliteter
      • 6. Krav til medlemsstaternes administration
    • Kapitel 20. EU-selskabsret (Side 827 – 880)
      • 1. Indledning
      • 2. Generelt om harmoniseringen
        • 2.1. Baggrund og målsætninger
          • 2.1.1. Realiseringen af etableringsretten
          • 2.1.2. Den mulige Delaware-effekt
          • 2.1.3. Erhvervspolitiske målsætninger
        • 2.2. Status
        • 2.3. De omfattede selskabsformer
        • 2.4. En europæisk modellov
      • 3. Stiftelse og registrering af selskaber
      • 4. Aktieselskabers kapitalforhold
      • 5. Aktieselskabers struktur
        • 5.1. Baggrund for harmoniseringen
        • 5.2. Selskabers ledelse
          • 5.2.1. Ledelsesstrukturen
          • 5.2.2. Ledelsens pligter og erstatningsansvar
          • 5.2.3. Tegningsret
        • 5.3. Generalforsamlingen
      • 6. Regnskab og revision
      • 7. Koncernret
      • 8. Omstrukturering af selskaber
        • 8.1. Fusion og spaltning
        • 8.2. Overtagelsestilbud
        • 8.3. Selskabers grænseoverskridende omdannelser
      • 9. Nye selskabsformer
        • 9.1. Europæiske økonomiske firmagrupper
        • 9.2. SE-statutten
        • 9.3. Andre selskabsformer
    • Kapitel 21. EU-skatteret (Side 881 – 945)
      • 1. Indledning
      • 2. Den frie bevægelighed og nationale skatter
        • 2.1. Begrænset skattepligtige personer
        • 2.2. Beskatning ved til- og fraflytning
          • 2.2.1. Justering af den skattepligtige indkomst ved til- og fraflytning
          • 2.2.2. Exitbeskatning
        • 2.3. Beskatningen af faste driftssteder
        • 2.4. Særligt om beskatning af selskaber og udbytte
          • 2.4.1. Beskatning af selskaber med udenlandske ejere eller aktiviteter
          • 2.4.2. Beskatning af udbytteSkatteret:beskatning af udbytte++
        • 2.5. Mestbegunstigelsesprincip
        • 2.6. Varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed
        • 2.7. Saglige grunde og tvingende almene hensyn
          • 2.7.1. Sammenhæng i beskatningsordningen
          • 2.7.2. Effektiv skattekontrol og værnsregler
          • 2.7.3. Territorialprincippet og hensynet til fordeling af beskatnings-kompetencen
        • 2.8. Traktatmæssige undtagelserSkatteret:undtagelser
        • 2.9. Sociale bidragSkatteret:undtagelser:sociale bidrag+
      • 3. Statsstøttereglerne og nationale skatter
      • 4. Harmoniseringen af national skatteret
        • 4.1. Generelt
        • 4.2. Beskatningen af grænseoverskridende aktiviteter
          • 4.2.1. Fusionsskattedirektivet
          • 4.2.2. Beskatningen af grænseoverskridende koncerner
          • 4.2.3. Personers grænseoverskridende aktiviteter
        • 4.3. Skatteunddragelse og skattekonkurrence
        • 4.4. Generel tilnærmelse af skattesystemerne
    • Kapitel 22. Harmonisering baseret på hjemlandskontrol (Side 947 – 967)
      • 1. Indledning
      • 2. Udvikling af harmoniseringen baseret på hjemlandskontrol
      • 3. Udstedelse af tilladelse mv.
        • 3.1. Betingelserne for at udstede tilladelsen
        • 3.2. Tilknytningskrav
      • 4. Gensidig anerkendelse af tilladelser mv.
        • 4.1. Konsekvensen af gensidig anerkendelse
        • 4.2. Fravigelser fra udgangspunktet om gensidig anerkendelse
      • 5. Håndhævelse af andre regler i værtslandet
      • 6. Suspension og tilbagekaldelse af tilladelser
  • Nummerering af TEUF før og efter Amsterdam- og Lissabontraktaterne
  • Litteraturfortegnelse
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

EU-retten (9. udg.)

Af Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen

Cover til: EU-retten (9. udg.)

9. udgave

26. januar 2025

  • e-ISBN: 9788757464153
  • p-ISBN: 9788757461565
  • Antal sider: 1017
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • EU-ret

Med denne 9. udgave er bogen ført ajour med ny retspraksis, EU-lovgivning og relevant litteratur m.v. Ligesom tidligere udgaver har vi bestræbt os på at lave en fremstilling, der er pædagogisk nok til at fungere som lærebog, og som samtidig indeholder detaljer nok til at tilgodese praktikerens behov. Bogen er delt i tre dele. Den første del fokuserer på den almindelige EU-ret og giver således læseren indsigt i EU’s institutioner, retskilderne og deres virkning, lovgivningsprocedurer og domstolskontrollen. Denne viden er grundlaget for den efterfølgende indføring i et af EU-rettens grundelementer: det indre marked. Dette emne behandles i to dele, hvor bogens anden del først fokuserer på den ret til fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, som er realiseret primært gennem TEUF’s bestemmelser, og hovedsageligt formet af retspraksis. I bogens tredje del fokuseres på, hvordan harmoniseringen har udviklet det indre marked på en række udvalgte områder. Denne harmonisering bygger i vidt omfang på den retspraksis, som er beskrevet i bogens anden del, og sigtet er at illustrere, hvordan TEUF’s regler og harmoniseringen af den nationale lovgivning supplerer hinanden ved virkeliggørelsen af det indre marked.

  • Bøger
  • /
    Cover af EU-retten
    EU-retten
  • / 9. udg. 2025

EU-retten (9. udg.)

  • 8. udgave - 7. januar 2022
  • 7. udgave - 19. januar 2019
  • 6. udgave - 25. august 2014

Af Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen

Cover af EU-retten (9. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her