Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Del I. Udbudsrettens formål og grundlæggende principper
    • Kapitel 1. Hvad er udbudsret? (Side 31 – 74)
      • 1. Indledning
      • 2. Udbudsreglernes formål
        • 2.1. Udbudsreglernes EU-retlige formål
        • 2.2. Udbudsreglernes nationale formål
      • 3. Udbudsrettens regelsæt og kilder
        • 3.1. Traktaterne
        • 3.2. Udbudsdirektiverne
          • 3.2.1. Præambelbetragtninger
        • 3.3. EU-sektorlovgivning
        • 3.4. Udbudsloven
          • 3.4.1. Direktiver og EU-konform fortolkning
          • 3.4.2. Udbudslovens anvendelsesområde
        • 3.5. Klagenævnsloven
        • 3.6. Andre danske regler
        • 3.7. Internationale regler (GPA-aftalenGovernment Procurement Agreement)
        • 3.8. Domme fra EU-Domstolen
          • 3.8.1. Præjudicielle spørgsmål
          • 3.8.2. Traktatbrudssager
          • 3.8.3. Retten
        • 3.9. Kendelser fra Klagenævnet for Udbud og danske domstole
        • 3.10. Kommissionens fortolkningsmeddelelser
        • 3.11. Vejledninger og udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 4. Udbudsrettens principper
        • 4.1. Forbud mod diskrimination på grund af nationalitet
        • 4.2. Ligebehandlingsprincippet
          • 4.2.1. Forhandlingsforbud
        • 4.3. Gennemsigtighedsprincippet
        • 4.4. Proportionalitetsprincippet
        • 4.5. Gensidig anerkendelse
        • 4.6. Effektivitetsprincippet
        • 4.7. Konkurrence som selvstændigt udbudsretligt princip?
        • 4.8. Forvaltningsretlige principper
          • 4.8.1. Økonomisk forsvarlig forvaltning
          • 4.8.2. Klagenævnets kompetence i relation til forvaltningsretlige principper
        • 4.9. Et princip om bæredygtighed?
    • Kapitel 2. Hvem skal følge udbudsreglerne? (Side 75 – 95)
      • 1. Indledning
      • 2. Statslige, regionale og kommunale myndigheder
        • 2.1. Ikkestatslige ordregivere
      • 3. Offentligretlige organer
        • 3.1. Oprettet for at imødekomme almenhedens behov
        • 3.2. Juridisk person
        • 3.3. Finansieret eller kontrolleret af en anden ordregiver
      • 4. Sammenslutninger og fælles udbud
        • 4.1. Grænseoverskridende fælles indkøb
      • 5. Indkøbscentraler
      • 6. Private, der modtager tilskud til bygge- og anlægsprojekter
  • Del II. Udbudsrettens kontrakter og undtagelser
    • Kapitel 3. Udbudspligtige kontrakter (Side 99 – 136)
      • 1. Indledning
      • 2. Opgaver, der kan overlades til private
      • 3. Offentlige kontrakter
        • 3.1. Gensidigt bebyrdende kontrakt
          • 3.1.1. Kontrakt
          • 3.1.2. Skriftlighedskrav
          • 3.1.3. Ordregiveren skal foretage en anskaffelse/direkte økonomisk interesse
            • 3.1.3.1. Frit valg-ordninger
            • 3.1.3.2. Skorstensfejning
          • 3.1.4. Modydelse (fra ordregiver)
          • 3.1.5. Der skal foretages en udvælgelse »valget af et bud«
      • 4. Kontrakttyper
        • 4.1. Tjenesteydelser
        • 4.2. Varer
        • 4.3. Bygge- og anlæg
          • 4.3.1. Skræddersyet byggeri
        • 4.4. Blandede kontrakter
          • 4.4.1. Blandede kontrakter, der alene vedrører ydelser, der er omfattet af udbudslovens afsnit III
          • 4.4.2. Blandede kontrakter, der vedrører ydelser, der er omfattet af udbudsloven, og ydelser, der ikke er omfattet af loven
            • 4.4.2.1. Om en kontrakt objektiv kan adskilles
          • 4.4.3. Blandede kontrakter, der vedrører udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet
          • 4.4.4. Blandende kontrakter der vedrører udbudsloven og forsvars- og sikkerhedsdirektivet
          • 4.4.5. Blandede kontrakter, der vedrører udbudsloven eller forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet
      • 5. Støtte
      • 6. Offentlige private partnerskaber (OPP)
      • 7. Kontrolbud
    • Kapitel 4. Beregning af kontrakters værdi (Side 137 – 161)
      • 1. Indledning
      • 2. Tærskelværdierne
        • 2.1. Fastlæggelse og revision af tærskelværdierne
      • 3. Beregning af en kontrakts anslåede værdi
        • 3.1. Tidspunktet for ordregivers vurdering og saglige skøn
        • 3.2. Hvad skal medregnes i værdien
          • 3.2.1. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt
          • 3.2.2. Værdien af en vareindkøbskontrakt eller tjenesteydelseskontrakt, der indgås med regelmæssige mellemrum
          • 3.2.3. Vareindkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje
          • 3.2.4. Værdien af visse særlige tjenesteydelser
          • 3.2.5. Tjenesteydelseskontrakter uden angivelse af en samlet pris
          • 3.2.6. Værdien af en rammeaftale eller dynamisk indkøbssystem
          • 3.2.7. Værdien af et innovationspartnerskab
      • 4. Delkontrakter
        • 4.1. Den anslåede værdi af delkontrakter
        • 4.2. Delkontrakter: opdel eller forklar
        • 4.3. Begrænsning af muligheden for at byde på delkontrakter
      • 5. Delydelsesreglen
        • 5.1. Delydelsesreglen og rammeaftaler
        • 5.2. Traktatens principper, udbudslovens afsnit IV eller V?
      • 6. Decentrale enheder
      • 7. Kontrakters længde
    • Kapitel 5. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer (Side 163 – 202)
      • 1. Indledning
      • 2. Rammeaftaler
        • 2.1. Hvad er en rammeaftale
        • 2.2. Parterne i en rammeaftale
        • 2.3. Estimatet af en rammeaftale
        • 2.4. En rammeaftales varighed
          • 2.4.1. Tidspunktet for indgåelse af kontrakt på baggrund af en rammeaftale
        • 2.5. Tildeling af en rammeaftale
        • 2.6. Typer af rammeaftaler
          • 2.6.1. Rammeaftale med en enkelt virksomhed
          • 2.6.2. Rammeaftale med flere virksomheder (vilkår fastlagt)
          • 2.6.3. Rammeaftale med flere virksomheder (vilkår ikke fastlagt)
            • 2.6.3.1. Vilkår for miniudbud
            • 2.6.3.2. Proceduren ved miniudbud
          • 2.6.4. Miniudbud og direkte tildeling
          • 2.6.5. Periodekøbskontrakter
        • 2.7. Parallelle rammeaftaler (aftaler med sammenfaldende sortiment)
        • 2.8. Særligt om indkøbscentralers rammeaftaler
          • 2.8.1. Ansvarsfordeling mellem indkøbscentraler og ordregivere
      • 3. Dynamiske indkøbssystemer
        • 3.1. Etablering af et dynamisk indkøbssystem
          • 3.1.1. Opdeling i kategorier
          • 3.1.2. Betaling
        • 3.2. Tildeling af kontrakter inden for et dynamisk indkøbssystem
        • 3.3. Optage nye leverandører under systemet
        • 3.4. Underretning, begrundelse, standstill og bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
      • 4. Sortimentsudbud
        • 4.1. Kravspecifikationer/tekniske specifikationer
        • 4.2. Evaluering
    • Kapitel 6. Kontrakter med en anslået værdi under tærskelværdierne (Side 203 – 237)
      • 1. Indledning
      • 2. Klar grænseoverskridende interesse
        • 2.1. Udviklingen af begrebet klar grænseoverskridende interesse
        • 2.2. Elementer, der har betydning for kontraktens grænseoverskridende interesse
          • 2.2.1. Kontraktens anslåede værdi
          • 2.2.2. Udførelsesstedet (det geografiske sted)
          • 2.2.3. Kontraktens genstand
          • 2.2.4. Markedets størrelse og struktur
          • 2.2.5. Direkte eller indirekte grænseoverskridende interesse
          • 2.2.6. Øvrige forhold, der kan tillægges betydning
          • 2.2.7. Tidspunktet for vurderingen: aktuel eller potentiel grænseoverskridende interesse
          • 2.2.8. Ordregivers bevisbyrde
          • 2.2.9. Opsamling om elementer, der kan tillægges betydning
        • 2.3. Forholdet til EU-Domstolens praksis om interne situationer
      • 3. Kontrakter med klar grænseoverskridende interesse
        • 3.1. Krav om annoncering
        • 3.2. Valg af udbudsprocedure
        • 3.3. Underretning og begrundelse
      • 4. Kontrakter uden klar grænseoverskridende interesse
        • 4.1. Markedsmæssige vilkår
        • 4.2. Underretning og begrundelse
        • 4.3. Iagttagelse af forvaltningsretlige principper
        • 4.4. Klagenævnets (manglende) kompetence
      • 5. Tilbudsloven
        • 5.1. Hvem er omfattet af tilbudsloven
        • 5.2. Tilbudslovens regelsæt
      • 6. Anvendelse af udbudsdirektivets fulde regelsæt
    • Kapitel 7. Udbudslovens afsnit III – Light-regimet (Side 239 – 272)
      • 1. Indledning
      • 2. Historik og baggrund
      • 3. Tjenesteydelser omfattet af light-regimet
        • 3.1. Blandede tjenesteydelseskontrakter
      • 4. Tærskelværdien i light-regimet
        • 4.1. Kontrakter under tærskelværdien i light-regimet
      • 5. Udbudsprocessen i light-regimet
        • 5.1. Krav om annoncering
          • 5.1.1. Light-udbudsbekendtgørelse
          • 5.1.2. Light-forhåndsmeddelelse
          • 5.1.3. Undtagelse til krav om forudgående annoncering
        • 5.2. Valg af udbudsprocedure
        • 5.3. Beskrivelse af kontraktens genstand (kravspecifikation)
        • 5.4. Udelukkelse af virksomheder
        • 5.5. Egnethed og udvælgelse
        • 5.6. Tidsfrister
        • 5.7. Tildeling af kontrakten
          • 5.7.1. Tildelingskriterier
          • 5.7.2. Offentliggørelse og vægtning af tildelingskriterier
          • 5.7.3. Evalueringsmodel
        • 5.8. Underretning, begrundelse og standstill
        • 5.9. Bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
        • 5.10. Mulighed for at foretage ændringer i kontrakten
      • 6. Sanktioner ved overtrædelse af reglerne i light-regimet
      • 7. Reserverede kontrakter til organisationer om visse tjenesteydelser
        • 7.1. Baggrund for bestemmelsen
        • 7.2. Organisationer omfattet
    • Kapitel 8. De tre øvrige udbudsdirektiver (Side 273 – 312)
      • 1. Indledning
      • 2. Forsyningsvirksomhedsdirektivet
        • 2.1. Ordregivere efter forsyningsvirksomhedsdirektivet
          • 2.1.1. Forsyningsaktiviteter
          • 2.1.2. Fritagelse fra forsyningsvirksomhedsdirektivet
        • 2.2. Fleksible udbudsregler
          • 2.2.1. Tærskelværdier
          • 2.2.2. Udbudsprocedurer
          • 2.2.3. Kvalifikationsordninger
          • 2.2.4. Rammeaftaler
          • 2.2.5. Særlige forbindelser (samarbejde, tilknyttede virksomheder og joint ventures)
          • 2.2.6. Tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjeland
        • 2.3. Forholdet til udbudsloven
        • 2.4. Kontrakter under tærskelværdierne
        • 2.5. Klagenævnsloven
        • 2.6. Gælder Traktatens principper for ordregivere omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet
      • 3. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.1. Anvendelsesområde for forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.2. Anvendelsesområde for artikel 346 TEUF
        • 3.3. Fleksible udbudsregler
          • 3.3.1. Tærskelværdier
          • 3.3.2. Udbudsprocedurer
          • 3.3.3. Udvælgelse af virksomheder
          • 3.3.4. Rammeaftaler
          • 3.3.5. Undtagelser til forsvars- og sikkerhedsdirektivet
        • 3.4. Klagenævnsloven
        • 3.5. Gælder Traktatens principper for ordregivere omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet
      • 4. Koncessioner
        • 4.1. Hvad er en koncession
        • 4.2. Baggrunden for koncessionsdirektivet
        • 4.3. Reglerne for indgåelse af koncessioner
          • 4.3.1. Tærskelværdierne
          • 4.3.2. Koncessionens varighed
          • 4.3.3. Undtagelser til koncessionsdirektivet
          • 4.3.4. Udbudsprocedurer
          • 4.3.5. Tildelingskriterier
        • 4.4. Forholdet til udbudsloven
        • 4.5. Klagenævnsloven
    • Kapitel 9. Udbudslovens undtagelser og reglerne om in-house (Side 313 – 364)
      • 1. Indledning
      • 2. Kontrakter tildelt på grundlag af eksklusive rettigheder
      • 3. Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation
      • 4. Kontrakter mv., der afholdes i henhold til internationale regler
      • 5. Særlige undtagelser vedrørende tjenesteydelseskontrakter
        • 5.1. Erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller rettigheder hertil
        • 5.2. Indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale
        • 5.3. Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser
        • 5.4. Juridiske tjenesteydelser
        • 5.5. Finansielle tjenesteydelser
        • 5.6. Lån
        • 5.7. Ansættelseskontrakter
        • 5.8. Civilforsvar, beredskabstjenester mv., der ydes af nonprofitorganisationer
          • 5.8.1. Tjenesteydelserne, der er omfattet
            • 5.8.1.1. Ambulancetjenester
          • 5.8.2. Nonprofitorganisation
        • 5.9. Personbefordring med jernbane eller metro
        • 5.10. Politiske kampagnetjenester
      • 6. Tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling
      • 7. In-house
        • 7.1. Udvidet in-house
          • 7.1.1. Kontrolkriteriet i § 12, nr. 1
          • 7.1.2. Virksomhedskriteriet i § 12, nr. 2
          • 7.1.3. Forbud mod private kapitalandele i § 12, nr. 3
        • 7.2. Horisontale samarbejdsaftaler
  • Del III. Fremgangsmåderne ved tildeling af offentlige kontrakter
    • Kapitel 10. Markedsdialog og inhabilitet (Side 369 – 397)
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrunden for regler om dialog før udbud
      • 3. Forudgående markedsundersøgelse
        • 3.1. Formål med forudgående dialog
        • 3.2. Forløb af markedsdialogen
        • 3.3. Begrænsninger i dialogen
      • 4. Rådgivning
      • 5. Inhabilitet (udbudsretlig)
        • 5.1. Rådgiver for ordregiveren før udbuddet (rådgiverinhabilitet)
        • 5.2. Nær tilknytning mellem rådgiveren og en tilbudsgiver
        • 5.3. Tidligere leverandør til ordregiveren
        • 5.4. Skræddersyet udbud
        • 5.5. Inhabilitet, der opstår under udbuddet
      • 6. Udledning af konkurrencefordrejning (afhjælpning af inhabilitet)
        • 6.1. Passende foranstaltninger
        • 6.2. Udelukkelse
      • 7. Interessekonflikt (forvaltningsretlig inhabilitet)
        • 7.1. Afhjælpning
    • Kapitel 11. Udbudsmateriale (Side 399 – 447)
      • 1. Indledning
      • 2. Offentliggørelse af bekendtgørelser i EU-Tidende
        • 2.1. Standardformularer/bekendtgørelser
        • 2.2. Offentliggørelse på nationalt plan
      • 3. Forhåndsmeddelelser og køberprofil
      • 4. Udbudsbekendtgørelse
        • 4.1. Udbudsbekendtgørelsens indhold
      • 5. Udbudsmateriale
        • 5.1. Udbudsmaterialets indhold
          • 5.1.1. Udbudsbetingelser
          • 5.1.2. Tekniske specifikationer (kravspecifikationen)
            • 5.1.2.1. Funktionsudbud
            • 5.1.2.2. Henvisning til standarder
            • 5.1.2.3. Henvisning til produktkategorier
            • 5.1.2.4. Om henvisning til varemærker, fabrikater mv.
            • 5.1.2.5. Dokumentation for opfyldelse af kravene i de tekniske specifikationer
          • 5.1.3. Kontraktbetingelser
        • 5.2. Adgang til udbudsmaterialet
      • 6. Mindstekrav
      • 7. Kompatible indkøb
      • 8. Ændringer i udbudsmaterialet
        • 8.1. Almindelige (uvæsentlige) ændringer
        • 8.2. Væsentlige ændringer
        • 8.3. Ændringer af grundlæggende elementer
          • 8.3.1. Ændring af leveringstiden
          • 8.3.2. Ændring af mindstekrav
          • 8.3.3. Ændring af tildelingskriterier og konkurrenceparametre
          • 8.3.4. Ændring af kontraktbetingelser
      • 9. Vedståelsesfrist
      • 10. Forbehold
      • 11. Annullation af udbuddet
        • 11.1. Saglige formål
        • 11.2. Ordregiverens underretning og begrundelse om annullation
    • Kapitel 12. Udbudsprocedurer (Side 449 – 507)
      • 1. Indledning
      • 2. Hvilke udbudsprocedurer kan anvendes
      • 3. Offentligt udbud
      • 4. Begrænset udbud
      • 5. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
        • 5.1. Hvornår kan procedurerne anvendes
          • 5.1.1. Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger
          • 5.1.2. Design eller innovative løsninger
          • 5.1.3. Særlige omstændigheder med hensyn til art og kompleksitet
          • 5.1.4. Manglende mulighed for at fastlægge de tekniske specifikationer
          • 5.1.5. Overgå til udbud med forhandling ved ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable tilbud
            • 5.1.5.1. Ikkeforskriftsmæssige bud
            • 5.1.5.2. Uacceptable tilbud
        • 5.2. Proceduren udbud med forhandling
          • 5.2.1. Forløbet af udbud med forhandling
          • 5.2.2. Om forhandling med tilbudsgivere der har taget forbehold
          • 5.2.3. Hvad må der forhandles om?
          • 5.2.4. Tildeling
        • 5.3. Proceduren konkurrencepræget dialog
          • 5.3.1. Forløbet af den konkurrenceprægede dialog
          • 5.3.2. Hvad må der afholdes dialog om
          • 5.3.3. Tildeling
      • 6. Innovationspartnerskaber
        • 6.1. Om definitionen innovation
        • 6.2. Innovationspartnerskaber
          • 6.2.1. Udbuddet
          • 6.2.2. Innovationsforløbet
          • 6.2.3. Indkøbet
      • 7. Hasteprocedure
      • 8. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 8.1. Ikke modtaget egnede tilbud
        • 8.2. Der kun eksisterer én leverandør
        • 8.3. Tvingende grunde
          • 8.3.1. Nødkontrakter – dækningskontrakter ved ophævelse af kontrakter
        • 8.4. Varekontrakter med henblik på forskning
        • 8.5. Supplerende leverancer
        • 8.6. Indkøb via varebørs
        • 8.7. Særlig fordelagtige vilkår
        • 8.8. Bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er gentagelse af tilsvarende ydelser
      • 9. Projektkonkurrencer
        • 9.1. Iværksættelse af en projektkonkurrence
        • 9.2. Bedømmelseskomité
        • 9.3. Tildeling af kontrakt
        • 9.4. Efter projektkonkurrencen er afholdt
      • 10. Kommunikation i udbudsprocessen
      • 11. Passende tidsfrister
        • 11.1. Beregningen af tidsfrister
        • 11.2. Forlængelse af tilbudsfrister
        • 11.3. Manglende overholdelse af tidsfrister
    • Kapitel 13. Udelukkelsesgrunde og self-cleaning (Side 509 – 561)
      • 1. Indledning
      • 2. Udelukkelsesgrunde
        • 2.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 2.1.1. Deltagelse i kriminel organisation
          • 2.1.2. Bestikkelse
          • 2.1.3. Svig
          • 2.1.4. Terrorhandlinger
          • 2.1.5. Hvidvaskning
          • 2.1.6. Børnearbejde og menneskehandel
          • 2.1.7. Ubetalt gæld til det offentlige på eller over 100.000 kr.
          • 2.1.8. Udelukkelse pga. forhold i det konkrete udbud
          • 2.1.9. Alvorlige forsømmelser (alvorlige fejl)
        • 2.2. Frivillige udelukkelsesgrunde
          • 2.2.1. Tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige-, sociale- og arbejdsretlige område
          • 2.2.2. Konkurs eller insolvent
          • 2.2.3. Konkurrencefordrejning
          • 2.2.4. Væsentligt har misligholdt en tidligere kontrakt
          • 2.2.5. Uretmæssigt har forsøgt at påvirke ordregiverens beslutningsproces
          • 2.2.6. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
        • 2.3. Udelukkelse – skattely
        • 2.4. Udelukkelse i sektorlovgivning
      • 3. Hvem skal udelukkes og hvor længe (varighed af udelukkelse)
        • 3.1. De obligatoriske udelukkelsesgrunde i § 135, stk. 1
        • 3.2. De frivillige udelukkelsesgrunde i § 137
      • 4. Undtagelser fra udelukkelse
        • 4.1. Væsentlige samfundsinteresser
        • 4.2. Self-cleaning
          • 4.2.1. Baggrund for bestemmelsen
          • 4.2.2. Processen ved self-cleaning
          • 4.2.3. Tilstrækkelig dokumentation for pålidelighed
          • 4.2.4. Ordregivers skøn
        • 4.3. Udelukkelse skal være proportionalt
      • 5. Dokumentation for at en virksomhed ikke skal udelukkes
        • 5.1. Danske tilbudsgivere: serviceattest
        • 5.2. Udenlandske tilbudsgivere: e-Certis
        • 5.3. Undtagelse til fremsendelse af dokumentation
    • Kapitel 14. Egnethed og udvælgelse af virksomheder (Side 563 – 601)
      • 1. Indledning
      • 2. Egnethed
        • 2.1. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
        • 2.2. Økonomisk og finansiel formåen
          • 2.2.1. Omsætningskrav
        • 2.3. Teknisk og faglig formåen
        • 2.4. Virksomhedsregulering på EU-plan
      • 3. Udvælgelse blandt egnede virksomheder
        • 3.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier
        • 3.2. Antallet af deltagere
      • 4. Dokumentation
        • 4.1. Indledende dokumentation (ESPD)
          • 4.1.1. Hvornår der skal anvendes ESPD
          • 4.1.2. Hvem der skal indlevere et ESPD
          • 4.1.3. Indhold af ESPD’et
          • 4.1.4. Urigtige oplysninger i et ESPD
        • 4.2. Endelig dokumentation
          • 4.2.1. Dokumentation for økonomisk og finansiel formåen
          • 4.2.2. Dokumentation for teknisk og faglig formåen
          • 4.2.3. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
          • 4.2.4. Officielle lister
        • 4.3. Undtagelse til fremsendelse af dokumentation
      • 5. Basere sig på andre virksomheder
        • 5.1. Støtteerklæringer
        • 5.2. Solidarisk hæftelse
      • 6. Økonomiske aktører
        • 6.1. Økonomiske aktørers retlige form
        • 6.2. Konsortier
        • 6.3. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
        • 6.4. Underleverandører
          • 6.4.1. Oplysninger om underleverandører
          • 6.4.2. Krav der kan stilles til underleverandører
          • 6.4.3. Udelukke anvendelse af underleverandører (centrale opgaver)
      • 7. Ændring af ansøgere undervejs i udbudsprocessen
        • 7.1. Hvornår kan der foretages en ændring af en ansøger eller tilbudsgiver
        • 7.2. Krav til ansøgeren eller tilbudsgiveren efter ændringen
        • 7.3. Når en ansøger udgår i en begrænset udbudsprocedure
    • Kapitel 15. Tildeling af kontrakt (Side 603 – 649)
      • 1. Indledning
      • 2. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter
      • 3. Tildelingskriterier
        • 3.1. Pris
        • 3.2. Omkostninger
          • 3.2.1. Livscyklusomkostninger
          • 3.2.2. Metoden til beregning af livscyklusomkostninger
        • 3.3. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
          • 3.3.1. Forbundet med kontraktens genstand
            • 3.3.1.1. Produktionsmetoden
            • 3.3.1.2. Erfaring som tildelingskriterium
          • 3.3.2. Krav til beskrivelse og offentliggørelse af underkriterier og delkriterier
          • 3.3.3. Vægtning af underkriterier og delkriterier
          • 3.3.4. Absolut eller relativ vurdering
          • 3.3.5. Effektiv kontrol af oplysninger
          • 3.3.6. Ændring af underkriterier og delkriterier
        • 3.4. Omvendt licitation (fast pris)
        • 3.5. »Grønne« kriterier for tildeling
      • 4. Evaluering af tilbud
        • 4.1. Evaluere tilbud før udvælgelse
        • 4.2. Evalueringsmodeller
          • 4.2.1. Offentliggørelse af evalueringsmodellen
          • 4.2.2. Pointmodel
          • 4.2.3. Prismodel
          • 4.2.4. Lodtrækning
          • 4.2.5. Elektroniske auktioner
        • 4.3. Klagenævnets kompetence
          • 4.3.1. Tilsidesættelse af ordregiverens skøn
      • 5. Særlige tilbudssituationer
        • 5.1. Sideordnede tilbud
        • 5.2. Alternative tilbud
        • 5.3. Unormalt lave tilbud
    • Kapitel 16. Indhentning af supplerende oplysninger og ordregiverens undersøgelsespligt (Side 651 – 682)
      • 1. Indledning
      • 2. Indhentning af supplerende oplysninger
        • 2.1. Baggrunden for bestemmelsen
        • 2.2. EU-Domstolens praksis
          • 2.2.1. Manova-sagen
          • 2.2.2. EU-Domstolens praksis efter Manova
        • 2.3. Udbuddet kan have udelukket afhjælpning
        • 2.4. Hvilke supplerende oplysninger og dokumentation kan indhentes
          • 2.4.1. Oplysninger og dokumentation, der vedrører udvælgelsesfasen
          • 2.4.1.1. Referencer
          • 2.4.2. Oplysninger og dokumentation, der vedrører tildelingsfasen
        • 2.5. Anmode samtlige ansøgere og tilbudsgivere
        • 2.6. Om pligt til at anmode om supplerende oplysninger
      • 3. Undersøgelsespligt
        • 3.1. Tvivlstilfælde
        • 3.2. Effektiv kontrol
          • 3.2.1. Undersøgelse af virksomheden
          • 3.2.2. Undersøgelse af tilbuddet
    • Kapitel 17. Begrundelse og standstill (Side 683 – 712)
      • 1. Indledning
      • 2. Underretning
        • 2.1. Hvem skal underrettes
          • 2.1.1. Berørte ansøgere
          • 2.1.2. Berørte tilbudsgivere
        • 2.2. Skriftlig og samtidig underretning
      • 3. Begrundelse af beslutninger
        • 3.1. Begrundelse for beslutning om prækvalifikation
        • 3.2. Begrundelse for begrænsning af antallet af tilbud og løsninger
        • 3.3. Begrundelse for tildelingsbeslutning efter udbudsloven
          • 3.3.1. Særligt om prisen
          • 3.3.2. Særligt om oplysning om point
        • 3.4. Undtage oplysninger pga. offentlige eller private interesser
        • 3.5. Konsekvenser ved mangelfulde begrundelser
      • 4. Standstill-periode
        • 4.1. Hvornår skal der afholdes en standstill-periode
        • 4.2. Kravene til anvendelse af standstill
        • 4.3. Standstill-periodens længde
          • 4.3.1. Fastsætte en længere standstill-periode
        • 4.4. Angivelse af standstill-periodens udløb
        • 4.5. Frivillig standstill ved rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
      • 5. Tilbagekaldelse af ordregiverens tildelingsbeslutning
        • 5.1. Ny tildelingsbeslutning
      • 6. Individuelle rapporter
      • 7. Bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
  • Del IV. Strategiske hensyn
    • Kapitel 18. Strategiske hensyn (Side 715 – 739)
      • 1. Indledning
      • 2. Politiske tendenser
        • 2.1. EU og offentlige indkøb
        • 2.2. Nationale politiker – strategi for grønne offentlige indkøb
        • 2.3. FN’s verdensmål
      • 3. Hvad er strategiske hensyn
      • 4. Varetagelse af miljøhensyn og sociale hensyn i udbud
        • 4.1. Kravsspecifikation – tekniske specifikationer
        • 4.2. Udelukkelse, egnethed og udvælgelse
        • 4.3. Tildelingsfasen
        • 4.4. Kontraktbetingelser
          • 4.4.1. Sociale klausuler
          • 4.4.2. Arbejdsklausuler
          • 4.4.3. Kontraktstyring (opfølgning)
      • 5. Mærker
        • 5.1. Hvad er mærker
        • 5.2. Betingelser for at ordregiver kan kræve bestemte mærker
        • 5.3. Acceptere anden passende dokumentation
          • 5.3.1. Årsager der ikke kan tilskrives tilbudsgiveren
          • 5.3.2. Muligt at konstatere mærkekrav uden brug af uhensigtsmæssigt mange ressourcer
      • 6. Reserverede kontrakter
  • Del V. Ændring af kontrakt
    • Kapitel 19. Kontraktbetingelser og ændring af kontrakten (Side 743 – 781)
      • 1. Indledning
      • 2. Kontraktbetingelser
        • 2.1. Hvad kan kontraktbetingelser indeholde
        • 2.2. Hvornår skal kontraktbetingelser være opfyldt?
        • 2.3. Opfølgning på kontraktbetingelser
        • 2.4. Ordregivers behov for at foretage ændringer i en kontrakt
      • 3. Ændring af grundlæggende elementer i kontrakten
        • 3.1. Hvornår er der tale om ændring af grundlæggende elementer
          • 3.1.1. Indfører nye betingelser (som ville have givet adgang for andre ansøgere)
          • 3.1.1.1. Ændring af mindstekrav eller manglende efterlevelse af mindstekrav
          • 3.1.2. Ændring af den økonomiske balance til leverandørens fordel
          • 3.1.3. Betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde
      • 4. Ændringer, der ikke er ændring af grundlæggende elementer
        • 4.1. Bagatelreglen
          • 4.1.1. Ændringen må ikke ændre kontraktens overordnede karakter
          • 4.1.2. Bagatelreglen og rammeaftaler
        • 4.2. Ændringer kontrakten har taget højde for
        • 4.3. Supplerende leverancer
        • 4.4. Uforudsete omstændigheder
        • 4.5. Nødlidende kontrakter
      • 5. Ændring af leverandør
        • 5.1. Selskabsretlige omstruktureringer
        • 5.2. Ændringer i et konsortium
        • 5.3. Ændring af en underleverandør
        • 5.4. Ændring af leverandøren pga. konkurs
      • 6. Kontrakter, der ikke er omfattet af udbudslovens afsnit II
      • 7. Konsekvenser, når der foretages ændring af grundlæggende elementer
        • 7.1. Opsigelse/ophævelse
        • 7.2. Uden virkning
  • Del VI. Håndhævelse og aktindsigt
    • Kapitel 20. Aktindsigt i udbud (Side 785 – 823)
      • 1. Indledning
      • 2. Aktindsigtsreglerne
        • 2.1. Ordregivere omfattet af reglerne om aktindsigt
        • 2.2. Anvendelse af forvaltningsloven eller offentlighedsloven
        • 2.3. Miljøoplysningsloven
      • 3. Udbudslovens regler om aktindsigt
        • 3.1. Fortrolighedsbestemmelsen
        • 3.2. Hvem kan få aktindsigt
      • 4. Aktindsigt hos ordregiver
        • 4.1. Omfanget af aktindsigt
        • 4.2. Undtagne dokumenter
          • 4.2.1. Interne dokumenter
            • 4.2.1.1. Hvad er interne dokumenter
            • 4.2.1.2. Særlig arbejdsgruppe – tværministeriel arbejdsgruppe
            • 4.2.1.3. Dokumenter afgivet til udenforstående
            • 4.2.1.4. Interne dokumenter, der er aktindsigt i
          • 4.2.2. Brevveksling med sagkyndige
        • 4.3. Undtagne oplysninger
          • 4.3.2.1. Drifts- eller forretningsforhold
            • 4.3.2.1.1. Oplysninger om priser
            • 4.3.2.1.2. Andre oplysninger
          • 4.3.2.2. Det offentliges økonomiske interesser
        • 4.4. Meroffentlighed
        • 4.5. Behandling af anmodning om aktindsigt
          • 4.5.1. Ressourceforbrug
          • 4.5.2. Indhentelse af udtalelse fra den berørte virksomhed
        • 4.6. Virksomheders oplysning til myndigheden
      • 5. Aktindsigt ved Klagenævnet for Udbud
    • Kapitel 21. Håndhævelse af udbudsreglerne (Side 825 – 888)
      • 1. Indledning
      • 2. Regler om håndhævelse af udbudsreglerne
        • 2.1. Baggrunden for EU’s kontroldirektiver
        • 2.2. Lov om Klagenævnet for Udbud
      • 3. Håndhævelse på national plan
        • 3.1. Klagenævnet for Udbud
          • 3.1.1. Klagenævnets kompetence
          • 3.1.2. Stillingtagen til parternes påstande
        • 3.2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        • 3.3. Domstolene
      • 4. Betingelser for at indgive klage til Klagenævnet for Udbud
        • 4.1. Klageberettigede
        • 4.2. Klagefrister
        • 4.3. Formkrav til klagen
        • 4.4. Underretning af ordregiveren
      • 5. Sanktioner for overtrædelse af udbudsreglerne
        • 5.1. Opsættende virkning
          • 5.1.1. Betingelse 1: Fumus boni juris
          • 5.1.2. Betingelse 2: Uopsættelighed
          • 5.1.3. Betingelse 3: Interesseafvejning
          • 5.1.4. Automatisk opsættende virkning
        • 5.2. Annullation
          • 5.2.1. Konsekvenserne af annullation
            • 5.2.1.1. Bringe kontrakten til ophør, som følge af annullation (§ 185, stk. 2)
            • 5.2.1.2. Konsekvenserne af annullation i andre tilfælde
        • 5.3. Erstatning
          • 5.3.1. Erstatningsbetingelserne
        • 5.4. Uden virkning
          • 5.4.1. Kan erklæres for uden virkning (§ 16)
          • 5.4.2. Skal erklæres for uden virkning (§ 17)
          • 5.4.3. Undtagelser til uden virkning
            • 5.4.3.1. Almenhedens interesser
            • 5.4.3.2. Profylaksebekendtgørelse (§ 4-bekendtgørelse)
          • 5.4.4. Indkøbscentralers rammeaftaler (§ 17, stk. 5)
        • 5.5. Økonomisk sanktion eller bøde
        • 5.6. Ophævepligt efter EU-retten
        • 5.7. Ophæveret i udbudsloven
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Udbudsret bind 1-2 (3. udg.)

Af Carina Risvig Hamer

Cover til: Udbudsret bind 1-2 (3. udg.)

3. udgave

5. februar 2025

  • e-ISBN: 9788771989342
  • p-ISBN: 9788757455878
  • Antal sider: 940
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Udbudsret

Bogen omhandler de udbudsretlige regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Bogen inddrager både de EU-retlige og nationale udbudsregler, herunder praksis fra både EU-Domstolen og Klagenævnet for Udbud. Titlen på bogen er siden første udgaven ændret fra Grundlæggende Udbudsret til Udbudsret for at signalere, at bogen også i stor udstrækning omfatter mere end udbudsrettens grundlæggende elementer. Således dækker bogen også over mere aktuelle emner og diskuterer retstilstanden på området. Bogen er først og fremmest tænkt som lærebog til fag om udbudsret på cand.merc.jur.- og cand.jur.-studierne. Bogen har derfor hovedvægt på en juridisk tilgang til udbudsreglerne, men inddrager også praksis fra Klagenævnet for Udbud og domstolene i et sådant omfang, at den vil være relevant for praktikere, der til daglig beskæftiger sig med udbudsretlige problemstillinger.

  • Bøger
  • /
    Cover af Udbudsret bind 1-2
    Udbudsret bind 1-2
  • / 3. udg. 2025

Udbudsret bind 1-2 (3. udg.)

  • 2. udgave - 6. september 2021

Af Carina Risvig Hamer

Cover af Udbudsret bind 1-2 (3. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her