Buskørselsbekendtgørelsen § 19
Bekendtgørelse om buskørsel.
Bekendtgørelse nr. 1394 af 29. november 2023I medfør af § 12, stk. 4 , § 13, stk. 2 , § 18, stk. 1 , § 20 , § 20 a, stk. 5 , og § 22, stk. 2 og 5, i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og § 83 og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , og § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang :
Kapitel 2. Krav for meddelelse af tilladelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Ved vurderingen af, om en transportleder, der ansøger eller er godkendt i henhold til buskørselslovens § 13, stk. 1 , opfylder vandelskravet, kan der indgå oplysninger om, at transportlederen:
1) Er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2 .
2) Er blevet nægtet godkendelse som transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder af en virksomhed med en tilladelse i henhold til buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf.
3) Groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1 , i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning m.v.
4) Har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en bus- eller godskørselsvirksomhed, der
a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået tilbagekaldt en tilladelse i medfør af bestemmelser i buskørselsloven, godskørselsloven, taxiloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, eller
b) har eller har haft økonomiske vanskeligheder, som kan tilskrives forhold, som den pågældende har været ansvarlig for.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her