Buskørselsbekendtgørelsen § 2
Bekendtgørelse om buskørsel.
Bekendtgørelse nr. 1394 af 29. november 2023I medfør af § 12, stk. 4 , § 13, stk. 2 , § 18, stk. 1 , § 20 , § 20 a, stk. 5 , og § 22, stk. 2 og 5, i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og § 83 og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , og § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang :
Kapitel 1. Erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
Tilsyn m.v.
Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at betingelserne for opretholdelse af tilladelser i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1 , fortsat er til stede.
Stk 2. Færdselsstyrelsen kan anmode en tilladelsesindehaver og transportleder om enhver oplysning, som er nødvendig for at vurdere, om kravene i kapitel 2 , buskørselslovens §§ 12 og 13 , og artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, fortsat er opfyldt.
Stk 3. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaver fortsat opfylder vandelskravene i § 18 og artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF.
Stk 4. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra politiet til brug ved bedømmelsen af, om virksomhedens administrerende direktører og transportledere fortsat opfylder vandelskravene i § 19 og artikel 3, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF.
Stk 5. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om forfalden gæld til det offentlige til brug ved bedømmelsen af, om tilladelsesindehaver og transportledere fortsat opfylder kravene i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2 , og § 13, stk. 1, nr. 2 , om ikke at have ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her