Buskørselsbekendtgørelsen § 5
Bekendtgørelse om buskørsel.
Bekendtgørelse nr. 1394 af 29. november 2023I medfør af § 12, stk. 4 , § 13, stk. 2 , § 18, stk. 1 , § 20 , § 20 a, stk. 5 , og § 22, stk. 2 og 5, i lov om buskørsel , jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023, og § 83 og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 , og § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang :
Kapitel 1. Erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig personbefordring
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Udlejning og udlån af busser
Den, der udlejer eller udlåner en bus uden fører til personbefordring, skal have tilladelse hertil, jf. buskørselslovens § 1 a . En tilladelse gælder for udlejning af én bus. Tilladelsesindehaveren skal til stadighed opfylde de krav, der følger af buskørselslovens §§ 13 a og 13 b .
Stk 2. Færdselsstyrelsen fungerer som tilsyns- og kontrolmyndighed og kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder og anmode tilladelsesindehaveren om oplysninger med henblik på vurdering af, om de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt. Hvis det ikke dokumenteres, at tilladelsesindehaveren opfylder kravene, kan tilladelsen tilbagekaldes efter buskørselslovens § 14 a .
Stk 3. Kan det ikke dokumenteres, at tilladelsesindehaveren opfylder kravene i § 10, stk. 1 , men er der på grundlag af virksomhedens økonomiske situation begrundet udsigt til, at kravene varigt vil kunne opfyldes, kan Færdselsstyrelsen i ganske særlige tilfælde give en frist til opfyldelse heraf. Fristen kan ikke overstige 1 år.
Stk 4. Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan dog uden vederlag tilladelsesfrit udlåne busser til hinanden.
Stk 5. Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende botilbudsenheder er registreret som ejere af et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 1 , kan befordring af de pågældende plejehjems, ældrecentres eller botilbudsenheders egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på plejehjemmet, ældrecentret eller botilbudsenheden, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, ske uden tilladelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her