Byfornyelsesloven § 75b
Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Lov nr. 1234 af 27. december 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021, som ændret ved lov nr. 889 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 3. juni 2023Kapitel 9. Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 75b
Hvis foranstaltninger, der er udført i henhold til påbud efter § 75 a, stk. 1 , undtagelsesvis ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens værdi, der svarer til de godkendte udgifter til foranstaltningerne, yder kommunalbestyrelsen ejeren erstatning for tabet.
Stk 2. Udgifter til gennemførelse af de påbudte foranstaltninger, som er godkendt af kommunalbestyrelsen, opdeles i værdiforøgende udgifter og tabsgivende udgifter.
Stk 3. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende udgifter den del af de godkendte udgifter til de påbudte foranstaltninger, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse, jf. § 58 i lov om leje . De tabsgivende udgifter udgør de resterende godkendte udgifter til de påbudte foranstaltninger.
Stk 4. For øvrige ejendomme udgør de værdiforøgende udgifter den del af de godkendte udgifter til de påbudte foranstaltninger, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. De tabsgivende udgifter udgør de resterende godkendte udgifter til de påbudte foranstaltninger.
Stk 5. §§ 18 og 29 finder tilsvarende anvendelse på erstatning efter stk. 1-4 .
Stk 6. Erstatningsfastsættelse efter stk. 1 og § 75 a, stk. 4, nr. 2 , kan af ejeren indbringes for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige veje, inden 6 uger efter at afgørelsen er meddelt ejeren. Ved sagens behandling for taksationsmyndighederne finder reglerne i lov om offentlige veje § 103, stk. 2 , §§ 114-118 og § 122 tilsvarende anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her