Dagtilbudsbekendtgørelsen § 33

Bekendtgørelse om dagtilbud.

Bekendtgørelse nr. 2058 af 15. november 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2023 og bekendtgørelse nr. 892 af 19. juni 2024

I medfør af § 17, stk. 11

, § 26 a, stk. 11 , § 30 , § 44 , § 44 g, stk. 2 , og § 85, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved lov nr. 632 af 11. juni 2024, og § 2, stk. 1 , 2 og 4, i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Kapitel 5. Økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, til et sundt frokostmåltid og en forældrearrangeret frokostordning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 33

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Genberegning

Kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret for den pågældende måned afviger med et beløb svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen, jf. § 1 i bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud, fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af fripladstilskuddet.

Stk 2. Genberegnes det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1

, medfører genberegningen en justering i form af tillæg til eller fratræk i den kommende måneds forældrebetaling for pladser i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 , og § 21, stk. 2-3 . I tilfælde, hvor et for lidt tildelt økonomisk fripladspladstilskud som følge af genberegning efter stk. 1 skal trækkes fra den førstkommende forældrebetaling, og beløbet overstiger forældrenes resterende del af betalingen, vil den resterende del af beløbet skulle efterbetales til forældrene.

Stk 3. For forældre med børn i privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5

, medfører genberegning af økonomisk fripladstilskud, jf. stk. 1 , enten efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.

Stk 4. Hvis genberegning efter stk. 1

viser, at forældrene har fået tildelt for lidt eller for meget økonomisk fripladstilskud, og forældrene ikke længere har et barn med plads i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i opholdskommunen, skal der ske efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forældrene.

Stk 5. Ændring af husstandsindkomsten, som skyldes ændringer i sammensætningen af husstanden medfører ikke, at kommunalbestyrelsen skal genberegne det økonomiske fripladstilskud efter stk. 1

.

Stk 6. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned danner ikke grundlag for en omberegning af det økonomiske fripladstilskud, jf. § 34, stk. 2

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her