Dagtilbudsbekendtgørelsen § 36
Bekendtgørelse om dagtilbud.
Bekendtgørelse nr. 2058 af 15. november 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2023 og bekendtgørelse nr. 892 af 19. juni 2024I medfør af § 17, stk. 11 , § 26 a, stk. 11 , § 30 , § 44 , § 44 g, stk. 2 , og § 85, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 2024, som ændret ved lov nr. 632 af 11. juni 2024, og § 2, stk. 1 , 2 og 4, i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Kapitel 5. Økonomisk fripladstilskud til en plads i dagtilbud, til et sundt frokostmåltid og en forældrearrangeret frokostordning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 36
Efterregulering
Kommunalbestyrelsen foretager årligt en endelig efterregulering, jf. §§ 37 og 37 a , af det månedlige økonomiske fripladstilskud for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen, oplysninger fra indkomstregisteret eller øvrig relevant dokumentation om fripladstilskudsmodtagerens økonomiske forhold. Afgørelse om efterregulering af det økonomiske fripladstilskud kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3 .
Stk 2. Hvis modtageren af økonomisk fripladstilskud oplyser til kommunalbestyrelsen, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan kommunalbestyrelsens endelige afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.
Stk 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her