De Advokatetiske Regler Art. 50

De Advokatetiske Regler.

Vil blive anvendt af Advokatrådet fra 1. september 2022.
De advokatetiske regler er vedtaget af Advokatrådet (bestyrelsen for Advokatsamfundet) med hjemmel i Advokatvedtægtens § 31, stk. 1. Reglerne er i princippet vejledende, men er udtryk for en kodificering af Advokatnævnets og domstolenes praksis og må derfor forventes at blive lagt til grund af Advokatnævnet. På områder, som ikke er afklaret i Advokatnævnets eller domstolenes praksis, udtrykker de advokatetiske regler Advokatrådets opfattelse af god advokatskik.

Kapitel 11. Særligt om advokaters procesførelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Art. 50

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En advokat, der repræsenterer en part i en civil retssag, kan kontakte et vidne forud for vidneafhøringen for at klarlægge, hvad vidnet kan forklare og for at sætte vidnet i stand til at forberede sig på vidneafhøringen.

Stk 2. En advokats dialog med et vidne skal altid ske på en måde, der er egnet til at understøtte, at vidnet så korrekt som muligt bidrager til sagens oplysning. En advokat skal i forbindelse med enhver henvendelse til et vidne forud for vidneafhøringen sikre, at vidnet er bekendt med, at vidnet ikke har pligt til at udtale sig til advokaten.

Stk 3. En advokat skal orientere modpartens advokat om den kontakt, advokaten agter at tage til eller har haft med et vidne, som modparten har indkaldt eller meddelt at ville indkalde som vidne under sagen, eller som i øvrigt har en særlig relation til modparten. Orientering kan undlades, hvis advokaten har ført vidnet i en forudgående instans, hvis vidnet er ansat hos den part, advokaten repræsenterer, eller hvis parten har en anden særlig tilknytning til vidnet. Det forhold, at et vidne føres af modparten, påvirker ikke i sig selv advokatens adgang til at kontakte vidnet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her