Eksamensbekendtgørelsen kapitel 13
Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022I medfør af § 34, stk. 2 , og stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, § 22, stk. 1 og 2 , og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, § 21, stk. 2 , § 30, stk. 2 , og § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne , jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 9-12 , og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019, som ændret ved lov nr. 1701 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet , fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 , 10 og 20 , og § 8, nr. 24 , 27 og 31, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen :
Kapitel 13. Udstedelse af bevis m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 51
Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse, jf. stk. 2 .
Stk 2. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 3 . Beviset skal som minimum angive
1) den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden tilsvarende entydig identifikation,
2) den udstedende myndighed,
3) uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk, samt hjemmel,
4) uddannelsens samlede normering angivet i ECTS-point,
5) de uddannelseselementer, der indgår i uddannelsen, der er aflagt eksamen i, eller som på anden vis er dokumenteret, med angivelse af omfang i ECTS-point,
6) meritoverførte eksamener og prøver,
7) eksaminationssproget, hvis eksamen eller prøven er aflagt på et fremmedsprog,
8) de opnåede karakterer efter 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen og eventuelt samlet eksamensresultat, og
9) den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk.
Stk 3. Som bilag til beviset for videregående uddannelse udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europakommissionen, Europarådet og UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.
Stk 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår eller om studiestartsprøven.
Stk 5. De regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer for videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen), gælder tillige for studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for talentfulde studerende.
Stk 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.
Stk 7. Den færdiguddannede har ret til på begæring at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her