Elforsyningsloven § 85c
Lov om elforsyning.
Lov nr. 375 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 24. oktober 2023, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 8. juni 2018, lov nr. 2605 af 28. december 2021, lov nr. 745 af 13. juni 2023, lov nr. 1787 af 28. december 2023, lov nr. 640 af 11. juni 2024 og lov nr. 673 af 11. juni 2024Reglerne i kapitel 17 kan uanset stk. 1, 1. pkt. , anvendes ved videresalg af brugte varer m.v., der er leveret til virksomheden inden den 1. juli 1994, såfremt virksomheden kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan godtgøre, at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift af den pågældende vare, eller at afgift af varen ikke kan medregnes til den indgående afgift.
Kapitel 12. Beredskab, fortrolighed, kontrol, oplysningspligt og påbud
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 85c
Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11 , Energinet og dennes helejede datterselskaber samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af betydning for elforsyningen.
Stk 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved manglende opfyldelse af et påbud efter § 85 d om at overholde stk. 1 påbyde virksomheder at foretage en it-revision af kritiske systemer ved en uafhængig revisor godkendt af tilsynsmyndigheden.
Stk 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde virksomheder at gennemføre tiltag, som på baggrund af en it-revision, jf. stk. 2 , skønnes nødvendige for at opretholde et it-beredskab, jf. stk. 1.
Stk 4. Informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for kritiske it-systemer i virksomheder omfattet af stk. 1 er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller det sammenhængende elsystem.
Stk 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for it-beredskab, jf. stk. 1 , herunder regler om
1) organisering af virksomhedens it-beredskab og evne til at modtage advarsler om trusler mod it-sikkerheden,
2) planlægning og beredskabsarbejde, som virksomhederne skal udføre for at modvirke trusler mod it-sikkerheden, herunder virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger til Energinet og relevante myndigheder,
3) virksomhedernes risikostyring, herunder inddragelse af andre virksomheder i risikovurderinger,
4) tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste, der yder varsler og informationer om it-sikkerhedstrusler,
5) Energinets varetagelse af overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende it-beredskab, jf. stk. 1 , og
6) krav til indholdet og planlægningen af en it-revision ved en uafhængig revisor, jf. stk. 2 .
Stk 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for udførelse af tilsyn med virksomheders it-beredskab, jf. stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her