Elsikkerhedsloven § 24
Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske installationer (elsikkerhedsloven).
Lov nr. 525 af 29. april 2015, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019, som ændret ved lov nr. 799 af 9. juni 2020 og lov nr. 637 af 11. juni 2024Kapitel 4. Kontrol
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 24
Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige andre myndigheder og private virksomheder til at
1) udføre kontrolopgaver efter § 13, stk. 1 ,
2) bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af kontrol efter § 13, stk. 1 , eller
3) udstede påbud eller forbud efter § 16 , § 17 og § 18, stk. 1 .
Stk 2. Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en bemyndigelse efter stk. 1 stille krav om, at myndigheden eller virksomheden er akkrediteret til inspektion. Den pågældende myndighed eller virksomhed afholder omkostningerne i forbindelse med akkrediteringen.
Stk 3. Sikkerhedsstyrelsen kan i forbindelse med en bemyndigelse efter stk. 1 stille krav om habilitet, om tekniske kvalifikationer og om ansvarsforsikring. Sikkerhedsstyrelsen kan endvidere stille krav om, at påbud eller forbud indeholder oplysning om klageadgang, jf. § 33, stk. 2 .
Stk 4. Ansatte hos myndigheder og virksomheder, der er bemyndiget i henhold til stk. 1 , har tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her