Emissionsafgiftsloven kapitel 7

Lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven).

Lov nr. 619 af 11. juni 2024

Kapitel 7. Kontrolbestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i registreringspligtige virksomheder og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger og forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifikationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen og korrespondance m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.

Stk 2. Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1

og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk 3. Oplysninger nævnt i stk. 1

skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk 4. Offentlige myndigheder skal efter anmodning til told- og skatteforvaltningen videregive enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1

.

Stk 6. Registrerede virksomheder, der indleverer udledningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige udledninger til en kompetent myndighed i et andet land, skal meddele told- og skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndighed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller aktivitetsniveau. Meddelelse skal ske, senest 1 måned efter at afgørelsen er sendt fra myndigheden. Har afgørelsen betydning for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig meddeles told- og skatteforvaltningen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her