Energioplysningsbekendtgørelsen § 2

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v..

Bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022

I medfør af § 6 a, stk. 4

, § 72 a, stk. 9 , § 78, stk. 6 og 7 , og § 88, stk. 1, i lov om elforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021, § 3 , § 7 b , § 14, stk. 2 , og § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 2 a , § 23 d, stk. 1 og stk. 3 , § 28 a, stk. 3 og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 573 af 10. maj 2022, § 1 a , § 6 a og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling , jf. lovbekendtgørelse nr. 1944 af 12. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 2388 af 14. november 2021, og § 6, stk. 3 , § 19 og § 22, stk. 2, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget , jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. 1) Afregningsmåler: En måler, der danner grundlag for afregning med energivirksomheden.

  2. 2) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark, jf. § 5, nr. 3, i lov om elforsyning

    .

  3. 3) Energivirksomhed: Samlet betegnelse for elhandels-, net-, varmedistributions- og fjernkølingdistributionsvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber samt naturgasleverandører.

  4. 4) Fordelingsmåler: En måler, der har til formål at fordele det målte forbrug på en afregningsmåler mellem flere slutkunder eller slutbrugere.

  5. 5) Varmefordelingsmåler: Fordampningsmålere eller elektroniske målere, som registrerer den forholdsmæssige varmeydelse fra radiatoroverflader i forbrugsenheder, og hvor målingen danner grundlag for fordeling af varmeudgifter, jf. bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.

  6. 6) Fjernkølingdistributionsvirksomhed: En virksomhed, der leverer fjernkøling.

  7. 7) Leverandør af energitjenester: En fysisk eller juridisk person, der leverer energitjenester eller andre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten til en slutkunde eller en slutbrugers facilitet eller lokaler.

  8. 8) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning

    .

  9. 9) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til forbrugere, jf. § 6, nr. 2

    og 4, i lov om naturgasforsyning .

  10. 10) Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsyningspligtige som andre selskaber, der sælger naturgas, jf. § 6, nr. 16, i lov om naturgasforsyning

    .

  11. 11) Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver eldistributionsnet, jf. § 5, nr. 16, i lov om elforsyning

    .

  12. 12) Slutkunde: En fysisk eller juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.

  13. 13) Slutbruger: En fysisk eller juridisk person, der bor eller har til huse i en individuel bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren.

  14. 14) Faktureringsansvarlig: For slutkunder er den faktureringsansvarlige den fysiske eller juridiske person, som slutkunden har indgået aftale med om levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand. For slutbrugere er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til energileverandøren.

  15. 15) Rangeringskategori: En rød, gul eller grøn kategori, der har til formål, at rangere fjernvarmeselskaber efter deres drivhusgasudledning.

  16. 16) Varmeenergimålere: Forbrugsmålere, der måler varme afgivet af en væske og som tilføres den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her