Energioplysningsbekendtgørelsen § 3
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v..
Bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022I medfør af § 6 a, stk. 4 , § 72 a, stk. 9 , § 78, stk. 6 og 7 , og § 88, stk. 1, i lov om elforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021, § 3 , § 7 b , § 14, stk. 2 , og § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 2 a , § 23 d, stk. 1 og stk. 3 , § 28 a, stk. 3 og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 573 af 10. maj 2022, § 1 a , § 6 a og § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling , jf. lovbekendtgørelse nr. 1944 af 12. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 2388 af 14. november 2021, og § 6, stk. 3 , § 19 og § 22, stk. 2, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget , jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 2. Information om elforbrug, fakturering m.v
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.
Stk 2. Følgende oplysninger skal gives sammen med eller som henvisning på fakturaen på en klar og letforståelig måde:
1) De faktiske aktuelle priser og slutkundens seneste års energiforbrug, i det omfang oplysningerne om det seneste års energiforbrug haves.
2) En grafisk sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om denne periodes energiforbrug haves.
3) Kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, en sammenlignende slutkundeprofil for samme brugerkategori og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
4) En sammenligning med en referenceslutkunde i samme brugerkategori.
Stk 3. Elhandelsvirksomheden sikrer, at slutkunden får mulighed for at vælge elektroniske oplysninger, jf. stk. 1 og 2 , og at de på anmodning får en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan fakturaen er fremkommet, navnlig, hvis den ikke er baseret på faktisk forbrug.
Stk 4. Oplysningerne, om mulighed for at forbedre energieffektiviteten, jf. stk. 2 , nr. 3, skal endvidere fremgå af eller sammen med kontrakter eller anden kommunikation med slutkunden, i det omfang det er muligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her