Erhvervsfondsloven § 99

Lov om erhvervsdrivende fonde.

Lov nr. 712 af 25. juni 2014, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019, som ændret ved lov nr. 554 af 7. maj 2019, lov nr. 2601 af 28. december 2021, lov nr. 568 af 10. maj 2022, lov nr. 1553 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af 22. maj 2024

Kapitel 11. Fusion

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 99

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Fusion af en erhvervsdrivende fond med dens helejede datterselskab(er)

En moderfond kan overtage et helejet datterselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab, således at fonden overtager datterselskabets aktiver og forpligtelser som helhed, hvorved datterselskabet opløses uden likvidation. Overdragelserne gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk 2. Beslutning om fusion træffes i fonden af bestyrelsen med forbehold for fondsmyndighedens tilladelse i henhold til § 104

.

Stk 3. § 91, stk. 6

og 7 , finder tilsvarende anvendelse på en fond, der indgår i en fusion i henhold til stk. 1 .

Stk 4. Beslutning om fusion træffes i et ophørende datterselskab af selskabets centrale ledelsesorgan.

Stk 5. Er et ophørende datterselskab i likvidation, kan fusion, jf. stk. 1

, kun besluttes, hvis udlodning til fonden som kapitalejer endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen senest samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Selskabslovens § 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.

Stk 6. Er et ophørende datterselskab under tvangsopløsning, kræver beslutning om fusion, jf. stk. 1

, at skifteretten eller en af skifteretten udnævnt likvidator tiltræder dette.

Stk 7. Et datterselskab under konkurs kan deltage i en fusion, jf. stk. 1

, hvis kurator tiltræder dette.

Stk 8. Hvis et ophørende datterselskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor dets rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til den fortsættende fond, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om fusion.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her