Erhvervsuddannelsesloven § 29b
Lov om erhvervsuddannelser.
Lov nr. 211 af 5. april 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021Kapitel 4. Indholdet af uddannelserne
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 29b
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1 , ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk 2. Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1 , ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk 3. Eleven eller lærlingen kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2 , i 3 måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her