Erstatningsansvarsloven § 16
Lov om erstatningsansvar.
Lov nr. 228 af 23. maj 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018, som ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, lov nr. 2200 af 29. december 2020, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 894 af 21. juni 2022, lov nr. 895 af 21. juni 2022 og lov nr. 1541 af 12. december 2023Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
Betaling, forrentning og forældelse
Godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt . Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan ikke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.
Stk 2. Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1 , med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5 .
Stk 3. Krav på godtgørelse og erstatning forældes efter forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. Forældelseslovens § 2, stk. 2 , finder dog ikke anvendelse på betalingsfristen efter stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her