EU-opholdsbekendtgørelsen § 37

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020

I medfør af § 2, stk. 4

og 5, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, og § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde , som ændret ved lov nr. 264 af 20. april 2004, fastsættes:

Kapitel 9. Hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed og misbrug af rettigheder

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 37

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Beskyttelseshensyn ved afgørelser om ophør, afvisning eller udvisning

Ved afgørelse om ophør af opholdsret i medfør af denne bekendtgørelse og ved afgørelse om afvisning eller udvisning efter udlændingeloven af unionsborgere eller deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal der tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, den pågældendes sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet samt andre relevante hensyn.

Stk 2. Der må ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Stk 3. Der må ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en unionsborger, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis den pågældende

  1. 1) har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, eller

  2. 2) er mindreårig, med undtagelse af tilfælde, hvor udvisningen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her