Europa-Parlamentsvalgloven § 14b
Lov om valg af danske medlemmer til europa-parlamentet.
Lov nr. 746 af 7. december 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024Kapitel 4. Valglister og valgkort
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14b
Vælgere, der er omfattet af §§ 3 a eller 3 b , og som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.
Stk 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne, i Grønland eller i et tredjeland i mere end 4 år, kan kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af §§ 3 a eller 3 b , kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i §§ 3 a eller 3 b for at være opfyldt.
Stk 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 2 , eller § 3 a, stk. 4 , jf. stk. 1 eller 2 , gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt . nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3 , gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 4 , jf. stk. 3 , gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 3 a, stk. 3 , vælgeren har den i § 3 a, stk. 4 , nævnte tilknytning til.
Stk 4. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 1 eller 2 , eller § 3 b, stk. 4 , jf. stk. 1 eller 2 , gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den periode, der er nævnt i 1. pkt. , anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 3 , gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 b, stk. 4 , jf. stk. 3 , gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af § 3 b, stk. 3 , vælgeren har den i § 3 b, stk. 4 , nævnte tilknytning til.
Stk 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her