Europa-Parlamentsvalgloven § 3
Lov om valg af danske medlemmer til europa-parlamentet.
Lov nr. 746 af 7. december 1988, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024Kapitel 2. Valgret og valgbarhed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
1) har valgret til Folketinget,
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. dog stk. 3 og 4 , eller
4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.
Stk 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet, jf. dog § 3 a .
Stk 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3 , ikke valgret:
1) En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c , og
2) en udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25 b .
Stk 4. Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her