Færdselsloven § 41

Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold.

Stk 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed:

1. 1) i tættere bebygget område,

2. 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene,

3. 3) ved vejkryds og i vejsving,

4. 4) foran fodgængerfelt,

5. 5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset,

6. 6) ved risiko for blænding,

7. 7) ved møde med andet køretøj på smal vej,

8. 8) i vådt, glat eller fedtet føre,

9. 9) hvor køretøjet nærmer sig bus eller letbanekøretøj, der holder for at optage eller afsætte passagerer,

10. 10) hvor køretøjet nærmer sig børn på eller ved vejen,

11. 11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen,

12. 12) hvor der foretages arbejde på vejen, og

13. 13) forbi uheldssted på vejen.

Stk 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.

Stk 4. I dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes.