Færdselsloven § 60e
Færdselsloven.
Lov nr. 287 af 10. juni 1976, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som ændret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 1570 af 12. december 2023 og lov nr. 661 af 11. juni 2024Kapitel 10. Førere af køretøjer m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 60e
Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i alkohol, narko og trafik (ANT-kurset), kurset i lastsikring og overlæs, kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen og den særlige køreundervisning, jf. §§ 60 a-60 c .
Stk 2. Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3 . Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig myndighed. Transportministeren kan endvidere henlægge administrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte regler til anden offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende minister eller til privat virksomhed og i forbindelse hermed fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse med administrationen af ordningen. Transportministeren kan i øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt .
Stk 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at private virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2 , kan foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3 .
Stk 4. Transportministeren kan fastsætte regler om inddragelse af førerretten i medfør af § 60 , § 60 a, stk. 6 , og § 60 b .
Stk 5. Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her