Fødevareloven § 63
Lov om fødevarer.
Lov nr. 526 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 17. Ikrafttræden m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 63
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:
1) Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).
2) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.
3) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.
4) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).
5) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).
6) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.
Stk 3. Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:
1) § 81 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).
2) § 68 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.
3) § 18 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.
4) § 25 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).
5) § 29 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).
6) § 29, stk. 2 og 3, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.
Stk 4. Overtrædelse af de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk 5. Virksomheder, som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
Stk 6. Aktiviteter, som efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her