Folkeskoleloven § 38

Lov om folkeskolen.

Lov nr. 509 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, lov nr. 209 af 5. marts 2019 og lov nr. 882 af 21. juni 2022

Kapitel 5. Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn i skolefritidsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2

og 3 .

Stk 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1

. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt . skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2

nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.

Stk 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her