Folketingsvalgloven § 101
Lov om valg til folketinget.
Lov nr. 271 af 13. maj 1987, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024, som ændret ved lov nr. 329 af 9. april 2024 og lov nr. 653 af 11. juni 2024Afsnit I Folketingsvalg og folkeafstemninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 12. Folkeafstemninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 101
Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet, den foreløbige og endelige optælling af stemmerne og indberetningen til indenrigs- og sundhedsministeren om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt
1) den er blank,
2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds i overensstemmelse med § 99, stk. 3 , eller tilsvarende afmærkning,
3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren,
5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her