Fondsloven § 24

Lov om fonde og visse foreninger.

Lov nr. 300 af 6. juni 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

Kapitel 7. Årsregnskab og revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 24

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 . Revisor skal have bopæl her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser.

Stk 2. Revisor må ikke være:

  1. 1) medlem af fondens bestyrelse eller direktion,

  2. 2) en person, som står i afhængighedsforhold til fonden, til medlemmer af dens bestyrelse eller direktion eller til funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere bogføringen eller forvaltningen af midlerne, eller

  3. 3) en person, der er knyttet til fondens bestyrelse, direktion eller de i nr. 2

    nævnte funktionærer ved ægteskab, fast samlivsforhold, slægtskab eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som søskende.

Stk 3. En revisor kan afsættes af fondsmyndigheden, såfremt revisor ikke opfylder de i § 13, stk. 2-4

, nævnte krav, eller såfremt denne ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her