Forbrugeraftaleloven § 10

Lov om forbrugeraftaler.

Lov nr. 1457 af 17. december 2013, som ændret ved lov nr. 652 af 8. juni 2017, lov nr. 1666 af 26. december 2017 og lov nr. 2158 af 27. november 2021

Kapitel 3. Oplysningspligt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal de i § 8, stk. 1

, nævnte oplysninger gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium. Oplysningerne skal være letlæselige og udfærdiget på et klart og forståeligt sprog.

Stk 2. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af den underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium. Ved aftaler om levering mod betaling af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, skal den erhvervsdrivende endvidere udlevere bekræftelse af forbrugerens eventuelle udtrykkelige samtykke til og anerkendelse af, at denne mister sin fortrydelsesret, når udførelsen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, jf. § 18, stk. 2, nr. 13, litra b

.

Stk 3. Hvis en forbruger ønsker, at udførelsen af tjenesteydelser mod betaling skal påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, skal den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren fremsætter en udtrykkelig anmodning herom på et varigt medium, og anmode forbrugeren om at anerkende, at når aftalen er fuldstændig opfyldt af den erhvervsdrivende, har forbrugeren ikke længere nogen fortrydelsesret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her