Forkyndelsesbekendtgørelsen § 15

Bekendtgørelse om forkyndelse.

Bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1810 af 9. september 2021

I medfør af § 58, stk. 6

, og § 165, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 1242 af 18. december 2012, fastsættes:

§ 15

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Når forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 2

, eller § 157 a, stk. 2, nr. 2 og 4 , sker for andre end den pågældende selv, gør stævningsmanden den, der sker forkyndelse for, opmærksom på, at uberettiget nægtelse af at modtage forkyndelsen eller undladelse af at overlevere det modtagne til rette vedkommende i tilfælde, hvor dette kan ske uden væsentlig udgift eller besvær, kan bevirke, at den, der sker forkyndelse for, pådrager sig erstatningsansvar for omkostninger, der er en følge af nægtelsen eller undladelsen.

Stk 2. Hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelse efter reglerne i §§ 157

og 157 a , skal stævningsmanden ved at forhøre sig på stedet, ved henvendelse til den, der har anmodet om forkyndelse, eller den, der har anmodet om rettens medvirken til forkyndelse, eller på anden måde søge at indhente sådanne oplysninger, at forkyndelse kan foretages.

Stk 3. Viser de fremkomne oplysninger, jf. stk. 2

, at den pågældende er flyttet til et sted, hvor stævningsmanden ikke skal foretage forkyndelse, tilbagesender stævningsmanden sagen med oplysninger herom til den myndighed, der har anmodet om forkyndelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her