Forretningsorden for Folketinget kapitel VI
Forretningsorden for Folketinget.
Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964, 16. december 1965, 31. marts 1966, 13. juni 1969, 28. maj 1971, 10. marts 1972, 8. september 1972, 8. juni 1973, 16. maj 1974, 28. maj 1976, 2. juni 1978, 10. februar 1981, 1. juni 1981, 24. januar 1986, 17. december 1986, 18. december 1987, 12. maj 1989, 22. april 1994, 20. februar 1997, 27. maj 1997, 29. januar 1998, 25. maj 1999 (henholdsvis B 136 og B 141), 16. maj 2000, 24. april 2001, 21. februar 2002, 19. december 2003, 16. december 2004, 17. juni 2005, 31. maj 2006, 1. juni 2007, 26. marts 2009, 19. maj 2011, 19. december 2012, 28. juni 2013, 2. december 2014, 19. maj 2015, 26. august 2015, 22. oktober 2015, 13. december 2016, 4. juni 2018, 20. december 2018, 12. september 2019, 23. februar 2021, 13. april 2021, 19. maj 2022, 13. december 2022 og 22. december 2022.
Kapitel VI. Andre selvstændige forslag m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
Andre selvstændige forslag end lovforslag skal være affattet i beslutningsform og forsynet med forslagsnummer, og de anmeldes i et møde på samme måde som lovforslag. For så vidt behandlingsmåden ikke er særligt foreskrevet i forretningsordenen, gælder følgende regler: Forslag til folketingsbeslutning fremsættes, medmindre de fremkommer som indstillinger fra udvalg, på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt. , om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, finder dog ikke tilsvarende anvendelse for beslutningsforslags 2. behandling. Forslag til folketingsbeslutning, der fremkommer som indstillinger fra udvalg, undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling. Dog kommer bestemmelserne i § 12 vedrørende udvalgsbehandling ikke til anvendelse. Der tilkommer ikke 2/5 af Folketingets medlemmer nogen ret til at kræve sidste behandling af forslag til beslutning udsat, jf. § 13, stk. 1 .
Stk 2. Uanset stk. 1, 3. pkt. , kan Folketingets formand med forslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget betænkning over forslaget, undergives dette herefter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.
Stk 3. Forslag til folketingsbeslutninger, som ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, bør normalt fremsættes senest den 1. marts, for at de kan påregnes behandlet i det pågældende folketingsår. Er et sådant forslag fremsat efter denne dato, skal der, såfremt 17 medlemmer forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted, eller, hvis forslaget skal behandles efter stk. 2 , om, hvorvidt forslaget kan henvises til behandling i et udvalg. Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger.
Stk 4. Indstillinger fra udvalg vedrørende andragender, herunder andragender om samtykke efter grundlovens § 57 (jf. § 25 ), undergives én behandling med taletider som ved lovforslags 2. behandling. Det samme gælder indstillinger, som afgives i en betænkning fra Udvalget til Valgs Prøvelse (jf. § 8 a, stk. 5 ). Valg af Folketingets ombudsmand sker uden forhandling i et møde, der afholdes tidligst 2 dage efter, at Retsudvalgets indstilling herom er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her