Forretningsorden for Folketinget § 12
Forretningsorden for Folketinget.
Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964, 16. december 1965, 31. marts 1966, 13. juni 1969, 28. maj 1971, 10. marts 1972, 8. september 1972, 8. juni 1973, 16. maj 1974, 28. maj 1976, 2. juni 1978, 10. februar 1981, 1. juni 1981, 24. januar 1986, 17. december 1986, 18. december 1987, 12. maj 1989, 22. april 1994, 20. februar 1997, 27. maj 1997, 29. januar 1998, 25. maj 1999 (henholdsvis B 136 og B 141), 16. maj 2000, 24. april 2001, 21. februar 2002, 19. december 2003, 16. december 2004, 17. juni 2005, 31. maj 2006, 1. juni 2007, 26. marts 2009, 19. maj 2011, 19. december 2012, 28. juni 2013, 2. december 2014, 19. maj 2015, 26. august 2015, 22. oktober 2015, 13. december 2016, 4. juni 2018, 20. december 2018, 12. september 2019, 23. februar 2021, 13. april 2021, 19. maj 2022, 13. december 2022 og 22. december 2022.
Kapitel IV. Lovforslag
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
Lovforslagets 2. behandling må tidligst finde sted 2 dage efter, at 1. behandling er afsluttet (jf. i øvrigt § 8 a, stk. 2 ). Under denne behandling kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag. Sådanne kan stilles både af udvalgsmedlemmer og andre medlemmer samt af vedkommende minister (jf. i øvrigt § 18 ).
Stk 2. Efter forhandlingens slutning stemmes om de stillede ændringsforslag, medmindre afstemning i henhold til § 35 kan undlades.
Stk 3. Derefter overgår lovforslaget i den herved fremkomne affattelse til 3. behandling, og Tinget beslutter, om lovforslaget skal henvises til fornyet behandling i det udvalg, der tidligere har behandlet lovforslaget, eller – hvis lovforslaget ikke tidligere har været behandlet i et udvalg – i et nyt udvalg.
Stk 4. Hvis et lovforslag er overgået direkte til 3. behandling, uden at der er besluttet fornyet udvalgsbehandling, skal et udvalg, som har behandlet sagen mellem 1. og 2. behandling, dog ikke være afskåret fra, om udvalget finder det påkrævet, at optage sagen til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling, hvilket i så fald meddeles Folketingets formand gennem Lovsekretariatet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her