Forretningsorden for Folketinget § 19
Forretningsorden for Folketinget.
Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964, 16. december 1965, 31. marts 1966, 13. juni 1969, 28. maj 1971, 10. marts 1972, 8. september 1972, 8. juni 1973, 16. maj 1974, 28. maj 1976, 2. juni 1978, 10. februar 1981, 1. juni 1981, 24. januar 1986, 17. december 1986, 18. december 1987, 12. maj 1989, 22. april 1994, 20. februar 1997, 27. maj 1997, 29. januar 1998, 25. maj 1999 (henholdsvis B 136 og B 141), 16. maj 2000, 24. april 2001, 21. februar 2002, 19. december 2003, 16. december 2004, 17. juni 2005, 31. maj 2006, 1. juni 2007, 26. marts 2009, 19. maj 2011, 19. december 2012, 28. juni 2013, 2. december 2014, 19. maj 2015, 26. august 2015, 22. oktober 2015, 13. december 2016, 4. juni 2018, 20. december 2018, 12. september 2019, 23. februar 2021, 13. april 2021, 19. maj 2022, 13. december 2022 og 22. december 2022.
Kapitel VIII. Regeringserklæringer, redegørelser, spørgsmål og forespørgsler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 19
Efter at statsministeren på det første møde i folketingsåret har afgivet den i grundlovens § 38 omhandlede redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger, finder der i Folketinget på grundlag af redegørelsen en almindelig forhandling sted (åbningsdebatten). Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan kun fattes efter reglerne i § 24 .
Stk 2. De i stk. 1 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis statsministeren uden forbindelse med folketingsårets åbning ønsker at give Folketinget en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Stk 3. Ønsker statsministeren uden for dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i Folketinget, meddeles dette til formanden, der derefter kan give statsministeren ordet straks eller senere.
Stk 4. Ønsker en minister uden for dagsordenen at give Tinget en redegørelse for et offentligt anliggende, meddeles dette til formanden, der anmelder redegørelsen i Tinget ved at oplæse, hvem der afgiver redegørelsen, og redegørelsens nummer og i øvrigt henvise til offentliggørelsen på en af Folketingets hjemmesider. Redegørelsen fremsættes derefter skriftligt, medmindre ministeren har begæret mundtlig fremsættelse. I sidstnævnte tilfælde kan fremsættelsen ske enten i samme møde eller i et senere møde.
Stk 5. Senest første mødedag efter, at en sådan redegørelse som i stk. 4 nævnt er afgivet henholdsvis offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider, kan formanden bestemme, at den skal sættes til forhandling i Tinget. Endvidere kan 17 medlemmer inden for samme frist skriftligt begære, at den sættes til forhandling i Tinget. Forhandlingen skal, medmindre Tinget beslutter andet, finde sted senest 10 mødedage efter, at formanden har meddelt Tinget sin beslutning eller har modtaget begæringen. Ved fremsættelsen og forhandlingen om en redegørelse gælder de i bilaget til denne forretningsorden fastsatte taletider, jf. dog § 28 . Beslutning i forbindelse med forhandlingen kan ikke træffes, medmindre redegørelsen efter formandens afgørelse behandles sammen med en forespørgsel om samme emne. I så fald fremsættes et forslag til vedtagelse til redegørelsen og forespørgslen under ét, og beslutning træffes efter reglerne i § 24 .
Stk 6. Ønsker et udvalg som led i udvalgets behandling af en sag, at denne drøftes ved en forhandling i Tinget, meddeles dette til Folketingets formand og vedkommende minister. Forhandlingen finder sted på grundlag af en redegørelse om sagen fra regeringen. Denne redegørelse kan afgives skriftligt, jf. dog stk. 7, 3. pkt. , og forhandlingen kan i så fald tidligst finde sted 2 dage efter, at redegørelsen er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider. Redegørelsen kan endvidere afgives mundtligt, hvortil ministeren kan anvende indtil 15 minutter, og redegørelsen sættes umiddelbart herefter til forhandling. En beretning fra det pågældende udvalg kan indgå som en del af grundlaget for forhandlingen. En sådan beretning skal i givet fald være offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider senest 2 dage før forhandlingen.
Stk 7. Under forhandlingen efter stk. 6 gælder de samme taletider som ved et lovforslags 1. behandling. For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand efter indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra ministeren.
Stk 8. Tinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med forhandlingen efter stk. 6 .
Stk 9. De i stk. 6-8 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis den danske delegation til en interparlamentarisk forsamling ønsker en sag debatteret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her