Forretningsorden for Folketinget § 36
Forretningsorden for Folketinget.
Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer af 23. november 1954, 29. april 1959, 29. maj 1964, 16. december 1965, 31. marts 1966, 13. juni 1969, 28. maj 1971, 10. marts 1972, 8. september 1972, 8. juni 1973, 16. maj 1974, 28. maj 1976, 2. juni 1978, 10. februar 1981, 1. juni 1981, 24. januar 1986, 17. december 1986, 18. december 1987, 12. maj 1989, 22. april 1994, 20. februar 1997, 27. maj 1997, 29. januar 1998, 25. maj 1999 (henholdsvis B 136 og B 141), 16. maj 2000, 24. april 2001, 21. februar 2002, 19. december 2003, 16. december 2004, 17. juni 2005, 31. maj 2006, 1. juni 2007, 26. marts 2009, 19. maj 2011, 19. december 2012, 28. juni 2013, 2. december 2014, 19. maj 2015, 26. august 2015, 22. oktober 2015, 13. december 2016, 4. juni 2018, 20. december 2018, 12. september 2019, 23. februar 2021, 13. april 2021, 19. maj 2022, 13. december 2022 og 22. december 2022.
Kapitel XIII. Valg
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 36
Når Folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og hverv, sker det efter forholdstal ( grl. § 52 ). Beregningen sker efter følgende principper: Tingets medlemmer deles efter valggrupper, der hver for sig omfatter de folketingsgrupper og medlemmer, der har anmeldt til formanden at ville stemme sammen i et eller flere nærmere angivne tilfælde, for en vis tid eller indtil videre. Hver valggruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste, og antallet deles på listen med 1, 2, 3 osv., indtil hver listes stemmetal er delt med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive listen til del. Det største af de delingstal, der er fremkommet på den nævnte måde, giver den valggruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste giver ret til pladsen som nr. 2 osv., indtil man har nået det fulde antal, som skal vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Hver valggruppe meddeler gennem Lovsekretariatet formanden, hvilke folketingsgrupper og medlemmer valggruppen består af, og hvem valggruppen har udpeget til de pågældende valg. Lovsekretariatet kontrollerer på formandens vegne, at valggruppen har udpeget det antal, som den er berettiget til efter forholdstalsberegningen. Formanden oplæser derefter navnene på de valgte eller foranlediger, at navnene indgår i referatet af Folketingets forhandlinger uden at være læst op.
Stk 2. Når kun én skal vælges, sker det ved en afstemning i Tinget, som dog kan undlades, hvis kun én er bragt i forslag og ingen gør indsigelse. Afstemning foretages – eventuelt skriftligt, hvis Tinget tager beslutning herom – efter følgende regler, jf. dog § 33 . Opnår en af de foreslåede over halvdelen af de afgivne stemmer, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt. , er vedkommende valgt. I modsat fald foretages et nyt frit valg. Giver dette heller ikke den nævnte stemmeflerhed, foretages en tredje afstemning. Ved denne kommer kun de to personer i betragtning, som fik flest stemmer ved anden afstemning, idet lodtrækning gør udslaget, hvis stemmerne stod lige. Skulle stemmelighed opstå ved tredje afstemning, gør ligeledes lodtrækning udslaget.
Stk 3. Bliver der inden for et udvalg eller nævn m.v. før den normale funktionstids udløb en ledig plads, besættes den af samme folketingsgruppe, som udpegede den tidligere indehaver af hvervet. Såfremt det pågældende medlem ved hvervets ophør ikke er medlem af den folketingsgruppe, der udpegede vedkommende, men er tilsluttet en ny folketingsgruppe, besættes den ledige plads af denne. Udpegningen sker umiddelbart ved folketingsgruppens indstilling.
Stk 4. Kan en ledig plads ikke besættes efter stk. 3 , foretages valget af den valggruppe, som efter forholdstalsvalgmåden nærmest har krav herpå.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her