Forsikringsformidlingsloven - GAMMEL kapitel 4
Lov om forsikringsformidling.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Bestemmelsen i § 30 finder dog anvendelse med hensyn til erstatning i henhold til de bestemmelser i lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31 , 32 , 34 og 35 .
Kapitel 4. Inddragelse og bortfald af tilladelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
Finanstilsynet inddrager en forsikringsmæglervirksomheds tilladelse, hvis
1) virksomheden anmoder herom,
2) der ikke længere er tegnet ansvarsforsikring,
3) forsikringsmæglervirksomheden gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2 ,
5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse,
6) forsikringsmæglervirksomhed ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse, eller
7) der ikke udøves forsikringsmæglervirksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk 2. Finanstilsynet inddrager en ansat forsikringsmæglers tilladelse, hvis
1) forsikringsmægleren anmoder herom,
2) forsikringsmægleren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, eller
3) forsikringsmægleren ikke længere kan bestride sin stilling, jf. § 8, stk. 2 .
Stk 3. En afgørelse om inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 3 , eller stk. 2, nr. 2 , kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af en inddragelse har opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse.
Stk 4. Afgørelse af sager omfattet af stk. 1, nr. 4 , og stk. 2, nr. 3 , træffes af domstolene. Øvrige afgørelser om inddragelse af tilladelse træffes af Finanstilsynet.
Stk 5. Inddragelse af tilladelse efter stk. 2 kan ske i en periode på 1 til 5 år eller indtil videre. Tilladelse kan herefter opnås på ny, såfremt den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 8, stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her