Forsikringsformidlingsloven - GAMMEL § 6
Lov om forsikringsformidling.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Bestemmelsen i § 30 finder dog anvendelse med hensyn til erstatning i henhold til de bestemmelser i lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31 , 32 , 34 og 35 .
Kapitel 2. Tilladelse til og registrering af forsikringsmæglervirksomheder og ansatte forsikringsmæglere
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Finanstilsynet giver tilladelse til, at en person kan udøve forsikringsmægling i enkeltmandsvirksomhed, når
1) ansøger opfylder betingelserne i § 8, stk. 2 ,
2) ansøger opfylder de fastsatte krav til teoretisk uddannelse og praktisk kunnen vedrørende forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 9, stk. 2 , og
3) virksomheden har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, jf. § 20 .
Stk 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysning
1) om arten af den forsikringsmægling, som virksomheden har til hensigt at udøve,
2) om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet forsikringsmæglervirksomhed, og
3) om virksomhedens andel af et eller flere forsikringsselskabers kapital eller stemmerettigheder samt navnene herpå.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her