Fusionsskatteloven § 14k
Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven).
Lov nr. 647 af 19. december 1975, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23. april 2021Kapitel 2. Fusion af kooperative virksomheder m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14k
Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b , til aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder bestemmelserne i § 5 , § 6, stk. 2 , 3 og 5 , § 7 og § 8 tilsvarende anvendelse.
Stk 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6 , bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 12 , og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8 , fremføres til fradrag i det modtagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, der tilføres et modtagende selskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.
Stk 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i Danmarks Skibskreditfond og det modtagende selskab. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver og passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her