Grundskolenødprøvebekendtgørelsen § 3

Bekendtgørelse om aflysning af folkeskolens prøver i prøveterminen maj/juni 2021 og andre midlertidige foranstaltninger som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19.

Bekendtgørelse nr. 515 af 24. marts 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 762 af 27. april 2021

I medfør af § 3, stk. 1

, og § 4, stk. 1, i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 , som ændret ved lov nr. 285 af 27. februar 2021, fastsættes:

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Skolens leder kan under de helt ekstraordinære forhold, der følger af foranstaltningerne efter loven og forebyggelsen og afhjælpningen i samfundet i forbindelse med covid-19, aflyse elevens eller elevernes deltagelse i en eller flere af folkeskolens prøver i prøveterminen maj/juni 2021. Hvis det efter skolens leders vurdering er muligt at udsætte en mundtlig prøve til et senere tidspunkt i prøveterminen maj/juni 2021, udsættes prøven dog hertil.

Stk 2. Det er en forudsætning for en aflysning af en eller flere elevers deltagelse i prøven efter stk. 1

, at et af følgende forhold gør sig gældende:

  1. 1) Nye eller genindførte foranstaltninger mod covid-19, som skolen er nødt til at iværksætte, herunder foranstaltninger for at imødekomme sundhedsfaglige anbefalinger, som omfatter skolen, indebærer, at prøven ikke kan afholdes på det planlagte tidspunkt.

  2. 2) Eleven er syg på prøvetidspunktet, herunder med covid-19.

  3. 3) Eleven er på prøvetidspunktet af sundhedsmæssige grunde i relation til covid-19 vurderet til ikke at skulle møde fysisk frem til nødundervisning eller almindelig undervisning på skolen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her