Hjemrejseloven § 21

Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Lov nr. 982 af 26. maj 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 1014 af 27. august 2024

Kapitel 12. Kompetence- og klageregler

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 21

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kompetence

Afgørelser efter denne lov træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-7

.

Stk 2. Afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt.

, træffes af indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt. , når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt .

Stk 3. Afgørelse om overgivelse af en udlænding i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, jf. § 1, stk. 3, 3. pkt.

, træffes af vedkommende politidirektør.

Stk 4. Afgørelser om foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse efter § 11

træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser om meldepligt efter § 12, stk. 1 , kan træffes af vedkommende politidirektør.

Stk 5. Afgørelser om frihedsberøvelse efter § 16

træffes af vedkommende politidirektør.

Stk 6. Afgørelser om beslaglæggelse af genstande efter § 18

træffes af vedkommende politidirektør.

Stk 7. Udbetaling Danmark forestår udbetaling af hjemrejsebistand og kan i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør af hjemrejsebistand i henhold til nærmere regler herom fastsat af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 8, stk. 6

.

Stk 8. Staten afholder udgifter til administrationen af hjemrejsebistand gennem betaling af et administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her