Høstpantebrevsloven § 7
Lov om høstpant.
Lov nr. 271 af 22. maj 1986, jf. lovbekendtgørelse nr. 1658 af 14. december 2015§ 16 i bekendtgørelse nr. 1623 af 15. december 2016 finder dog fortsat anvendelse for ansættelsesforhold, der er påbegyndt til og med den 30. juni 2019.
§ 7
Leverancer af rå- og hjælpestoffer efter denne lov skal ske i tiden 1. august til 31. juli.
Stk 2. Panteretten efter et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til 31. juli, omfatter alle afgrøder, der høstes på ejendommen det pågældende år. Panteretten efter et pantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december, omfatter alle afgrøder, der høstes det følgende år.
Stk 3. Panteretten går forud for alle tidligere stiftede panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og for panterettigheder efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2 , samt virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c .
Stk 4. Såfremt de pantsatte afgrøder omfatter sukkerroer dyrket i henhold til en kontrakt med en sukkerfabrik, går sukkerfabrikkens kontraktmæssige krav på dækning af udgiften til frø, handelsgødning, bekæmpelsesmidler, de i § 2, stk. 2 , nævnte afgifter og sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger samt forskud og fragt forud for kreditors krav på fyldestgørelse i sukkerroerne.
Stk 5. Såfremt flere høstpantebreve tinglyses med pant i den samme ejendoms afgrøder, er pantebrevene ligestillede.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her