Inddrivelsesomkostningsbekendtgørelsen § 3
Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling.
Bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009, bekendtgørelse nr. 105 af 31. januar 2013, bekendtgørelse nr. 476 af 24. maj 2016 og bekendtgørelse nr. 719 af 3. juni 2024I medfør af § 9 a, stk. 4, i lov om renter ved forsinket betaling m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 379 af 6. juni 2002, fastsættes følgende:
§ 3
Har fordringshaveren anmodet en anden om at inddrive fordringen på sine vegne, kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav. Dette gælder dog kun, hvis der forinden er sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator om at inddrive fordringen.
Stk 2. Det i stk. 1, 1. pkt. , nævnte betalingskrav kan ikke overstige det beløb, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1. Dette gælder dog ikke, hvis fordringshavers rimelige og relevante omkostninger faktisk overstiger dette beløb. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her