Indsendelsesbekendtgørelsen kapitel 3
Bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed.
Bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1003 af 26. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 1404 af 29. november 2023I medfør af § 99 d, stk. 4 , § 138, stk. 7 , § 138 a, stk. 4 , § 148 a , § 153 a, stk. 1 og 2 , § 153 b , § 153 c, stk. 2 , § 155 , § 155 b , § 157, stk. 1 og 2 , og § 164, stk. 4, i årsregnskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 og lov nr. 741 af 30. maj 2020 fastsættes:
Kapitel 3. Indberetning af årsrapport
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13
De digitale indberetningsløsninger Regnskab Basis, Regnskab Special og system til system-løsningen
Ved indberetning af årsrapport skal virksomhederne anvende den digitale indberetningsløsning Regnskab Basis eller Regnskab Special, jf. dog stk. 3 og § 22, stk. 2 og 3 , § 23, stk. 2 , og § 24 .
Stk 2. Regnskab Basis og Regnskab Special skal tilgås via hjemmesiden www.indberet.virk.dk.
Stk 3. I stedet for at anvende Regnskab Basis eller Regnskab Special kan virksomheden anvende Erhvervsstyrelsens system til system-løsning, jf. dog stk. 4 . På www.erst.dk oplyses det, hvordan virksomhederne tilgår system til system-løsningen. De bestemmelser, der er fastsat for Regnskab Special i denne bekendtgørelse, gælder tilsvarende for system til system-løsningen.
Stk 4. System til system-løsningen kan ikke anvendes i følgende tilfælde:
1) Hvor en årsrapport er omgjort, jf. § 11 .
2) Hvor en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, anvender muligheden i årsregnskabslovens § 111, stk. 3 , for at indberette et koncernregnskab udarbejdet af en dattervirksomhed sammen med sin egen årsrapport, jf. § 18, stk. 1 .
3) Hvor en modervirksomhed anvender muligheden i årsregnskabslovens § 112 for at indberette en højere modervirksomheds koncernregnskab sammen med sit eget årsregnskab, jf. § 18, stk. 2 .
4) Hvor en modervirksomhed, som udarbejder årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, anvender muligheden efter IFRS 10 for at undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. § 18, stk. 3 .
5) Hvor en dattervirksomhed, der i henhold til årsregnskabslovens § 7 er en mellemstor virksomhed, anvender undtagelsen i lovens § 78 a , hvorefter dattervirksomheder kan vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a og 22 b , jf. § 18, stk. 4 .
6) Hvor en virksomhed, som udarbejder årsregnskab og/eller koncernregnskab efter IFRS, har behov for at udvide taksonomien, jf. § 23, stk. 2 .
7) Hvor generalforsamlingen har besluttet at ændre resultatdisponeringen, og beslutningen dokumenteres ved et generalforsamlingsreferat.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her