Integrationsloven § 18
Lov om integration af udlændinge i Danmark.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 1192 af 8. juni 2021, lov nr. 2055 af 16. november 2021, lov nr. 2623 af 28. december 2021, lov nr. 324 af 16. marts 2022, lov nr. 546 af 3. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022 og lov nr. 686 af 11. juni 2024Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 4. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 18
En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet.
Stk 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, herunder hvis udlændingen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.
Stk 3. Kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en udlændings selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 1 omfatter ikke pligt til anvisning af et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12 . Dette gælder dog ikke, hvis flytningen skyldes ganske særlige personlige forhold hos udlændingen, herunder hvis flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her