Integrationsloven § 4b
Lov om integration af udlændinge i Danmark.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 1192 af 8. juni 2021, lov nr. 2055 af 16. november 2021, lov nr. 2623 af 28. december 2021, lov nr. 324 af 16. marts 2022, lov nr. 546 af 3. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022 og lov nr. 686 af 11. juni 2024Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 2. Kommunalbestyrelsens opgaver
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4b
Denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a , 4 og 5 , og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2 , samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven , suspenderes i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen efter denne lovs § 4, stk. 2 , eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine , jf. dog stk. 2 og 3 .
Stk 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af suspensionsperioden som anført i stk. 1 for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge suspensionsperioden efter 1. pkt.
Stk 3. I tilfælde af massetilstrømning kan suspensionsperioden som anført i stk. 1 forlænges i yderligere op til 3 måneder.
Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere eller at forkorte suspensionen af denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a , 4 og 5 , og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2 , samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven , såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her