Integrationsloven § 50

Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 1192 af 8. juni 2021, lov nr. 2055 af 16. november 2021, lov nr. 2623 af 28. december 2021, lov nr. 324 af 16. marts 2022, lov nr. 546 af 3. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022 og lov nr. 686 af 11. juni 2024

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 10. Indhentning og videregivelse af oplysninger

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 50

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6

. Det gælder også oplysninger om udlændinges følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.

Stk 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1

og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger.

Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter retsplejelovens § 1018

med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i stk. 1 .

Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Stk 6. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6

, af sager om opfølgning på kontrakter efter § 20 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her