Investeringsforeningsloven § 17

Lov om investeringsforeninger m.v..

Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af 22. maj 2024

Afsnit II Tilladelse, godkendelse af vedtægter, depotselskab, eneret og master-feeder-struktur

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 3. Tilladelse til danske UCITS, godkendelse af vedtægter m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Finanstilsynet godkender ændringer af fondsbestemmelserne for en værdipapirfond, når ændringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer værdipapirfonden, og er i overensstemmelse med denne lov. En ændring af fondsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond, skal underrette fondens investorer om ændringerne, så snart Finanstilsynets godkendelse foreligger.

Stk 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingen er gyldigt etableret og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk 3. En værdipapirfond, hvis nyoprettede afdeling ønsker at fravige spredningsreglerne i kapitel 15

bortset fra § 150, stk. 1 , i op til 6 måneder fra tilladelsen, skal have Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens instruks for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning.

Stk 4. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i værdipapirfonde, jf. § 3, stk. 1

, og § 4 , investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 4, stk. 1 , og § 12, stk. 1-4 , med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 12, stk. 2 , og § 13, stk. 4 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her