Investeringsforeningsloven § 74
Lov om investeringsforeninger m.v..
Lov nr. 597 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 480 af 22. maj 2024Afsnit V Almindelige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 9. Ydelse og optagelse af lån m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 74
Indløsning af andele
En dansk UCITS skal indløse andele, når en investor anmoder om det.
Stk 2. En dansk UCITS kan udsætte indløsning af andele, når
1) den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold eller
2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først fastsættes, når de til indløsning af andelene nødvendige aktiver er realiseret.
Stk 3. Et feederinstitut kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde udsætte indløsning af andele, hvis det masterinstitut, som feederinstituttet investerer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin indløsning af andele.
Stk 4. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet herom og redegøre for årsagen til udsættelsen.
Stk 5. En dansk UCITS skal straks efter udsættelse af indløsning underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis den danske UCITS markedsfører sine andele der.
Stk 6. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS at udsætte indløsning af andele, hvis det er i investorernes eller i offentlighedens interesse.
Stk 7. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningsprisen og om de oplysninger, som en dansk UCITS skal offentliggøre herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her