Iværksættelsesbekendtgørelsen § 5

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1019 af 28. juni 2022

I medfør af § 9, stk. 1, 2. pkt.

, § 30 , § 80, stk. 2 , og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, fastsættes:

Afsnit II Dømte på fri fod

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 2. Afgørelse om afsoningsinstitution

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejder retningslinjer i forhold til fordelingen af afgørelseskompetencen mellem de enkelte kriminalforsorgsområder og i forhold til de enkelte sagstyper.

Stk 2. Det følger af retningslinjerne, at afgørelse om afsoningsinstitution som udgangspunkt træffes af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

, sammenholdt med § 23, stk. 2, nr. 2 , skal anbringes, jf. dog stk. 3-4 .

Stk 3. For personer, der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 210

eller §§ 216-236 (kapitel 24) , træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Sjælland. Er den idømte fængselsstraf på 6 måneder eller derunder, træffes afgørelsen dog af det kriminalforsorgsområde, som omfatter den institution, hvor den pågældende ifølge de i stk. 2 nævnte retningslinjer skal anbringes.

Stk 4. I sager, hvor en person overføres til Danmark til udståelse af fængselsstraf idømt i et af de andre nordiske lande, træffes afgørelse om afsoningsinstitution af Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Stk 5. Principperne for afgørelseskompetencen i sager om valg af afsoningsinstitution indebærer, at et kriminalforsorgsområde kan træffe afgørelse om anbringelse af en dømt i en institution, som er omfattet af et andet kriminalforsorgsområde, dog således at vedkommende andet kriminalforsorgsområde så hurtigt som muligt og senest 8 dage, efter at sagen er kommet frem, kan fremkomme med bemærkninger til afgørelsen om afsoningsinstitution.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her